Det er blevet anden julesæson på tidligere tv-vært Lene Beier og manden Anders Beiers østrigske alpehotel, Hotel Edelweiss, der åbnede sidste år.
Et fuldt booket hotel med julelys og tarteletter er med til at få Lene Beier i julestemning. Samtidig fortæller hun til B.T., hvilken juleaften der var den værste.
For mig er det endelig jul, når …
»Vi åbner hotellet den 20. december, og så strømmer folk til. Vi har fuldt booket. Det er dér, julen rigtig starter. Rigtig mange af dem kender vi i forvejen, fordi de var her sidste år til jul – og så er der også nye ansigter.«
»Det er ret sjovt, at der kommer 60 mennesker ind ad døren, som man skal tilbringe hele julen og holde juleaften med, som man ikke nødvendigvis kender.«
Jeg kommer i julestemning af …
»Det er julelys – og ikke julepynt – der får mig i stemning. Jeg kan godt lide lyset i mørket. I Østrig kan det være bælgmørkt, så går jeg ud en frostmorgen i mørket, hvor hotellet glimter. Det er flot.«
Lidt atypisk, men så elsker jeg i julen at …
»Spise tarteletter. For mig er jul og tarteletter forbundet. Jeg fik det altid som barn, fordi mine bedsteforældre kom fra landet. Vi fik kalkun, fordi vi var så mange mennesker til jul, og for at sikre, at der var mad nok, fik vi tarteletter til forret. Jeg elskede det – og det gør jeg stadig.«
»Jeg tager tarteletbunde med fra Danmark til Østrig.«
Min bedste juleaften var …
»Jeg synes virkelig, at jeg har haft mange. Der er både den første jul, efter jeg blev mor, eller juleaftener, hvor min familie og jeg har været ude at rejse. Vi har fejret jul med palmer, amerikansk fodbold og dykkerkursus. Jeg har prøvet alt muligt.«
»Sidste år var noget helt særligt, da det var vores første år på hotellet. Juleaften faldt jo kort tid efter, at vi åbnede. Det var ret vildt. Det der med at komme gennem aftenen og sikre, at gæsterne er glade, og maden er lykkedes. Juleaften er en stor aften og et stort ansvar. Men det lykkedes, og det var dejligt.«
Min værste juleaften var …
»Jeg tror heldigvis, jeg har været forskånet. Men jeg har da haft en jul, hvor jeg lå syg med halsbetændelse og ikke kunne spise noget som helst. Jeg kunne ikke engang spise tabletter, fordi det kløede i halsen. Det var træls.«
Min mest uheldige julefrokost er, og min bedste er …
»Jeg har virkelig haft mange gode julefrokoster. I gamle dage holdt min mand og jeg hvert år en for alle vores venner. Der var alle mulige forskellige quizzer og traditioner. Det har været virkelig hyggeligt.«
»Det kan jeg bedst lide, når der kommer skøre indslag, så man ikke bare sidder og drikker sig fuld.«
Hvis jeg kunne ændre en ting ved julen, er det …
»I vores familie afskaffede vi gaverne for mange år siden og brugte pengene på oplevelser i stedet. Så vi har fejret jul alle mulige steder, hvor alle i familien har kunnet ønske sig en oplevelse.«
»For to år siden var vi for eksempel i USA, hvor mine sønner havde planlagt, at vi skulle se basketball og alligatorer. Jeg havde valgt, at vi skulle dykke – og min mand havde valgt amerikansk fodbold.«
»Det er vores julegave til hinanden, at vi har oplevelser sammen. Det vigtigste, vi har, er tid. Det kan jeg bedre lide end alle de der ting, man kan få. Men jeg har ikke lyst til at blande mig i, hvad andre folk gør.«
Mit største juleønske er …
»Sne den 20. december, når vi byder julegæsterne velkommen på hotellet. Det giver mulighed for hyggelige aktiviteter som at lave snemænd.«
Det gør min familie og jeg altid i julen …
»Tidligere tog vi ud og rejste netop for at prioritere tid sammen. Men efter min mand og jeg åbnede Hotel Edelweiss, holder vi jul i Østrig. Nu står vi på ski i julen, og det er dét, mine sønner og min mand elsker allermest. Derfor er det jo meget heldigt, at vi nu kan gøre det lige uden for døren.«
I julen siger jeg nej tak til
»Risalamande. Jeg går uden om desserten, og så ser jeg andre få mandelgaven. Det kan jeg også bedre lide. Jeg vil egentlig meget hellere have tarteletter til forret, men det kommer ikke til at ske.«
Min favorit juletradition er …
»Ugen inden vi åbner for julesæsonen, fylder vi hotellet med alle vores venner og familie. Så får vi prøvet alle juleretterne af, og åbnet værelserne op. Og så står vi på ski. Det er hyggeligt. Og det er dét julen er for mig: Hygge.«
»Vi inviterede vores nærmeste til hotellet sidste år, og nu gør vi det igen. Så efter i år er det vel en tradition.«