B.T. tager hver uge temperaturen på de kendte og deres hund.
I denne uge sanger Hilda Heick, som udover Keld elsker det lille kræ Bertil og priser sig lykkelig for, at hun har en hundeforsikring.
Min første hund var…
»En mellempuddel. Hun hed Ayoe, hun var noget større, end den hund vi har i dag.«
»Det var mest Annettes hund, for hun ønskede sig en hund noget så forfærdeligt, og så fik hun Ayoe, som levede i næsten 14 år.«
»Annette var ti, og jeg var lige begyndt at tage ud og synge med Keld og syntes, at det var så synd for hende, for indtil da havde vi gået og hygget os, og pludselig var vores weekender jo lidt ødelagte.«
»Så hun skulle have lidt erstatning. Derfor købte vi en campingvogn, som vi tog med ud, og som hun og hunden kunne hygge sig i, mens vi var inde og synge.«
»Annette var lykkelig for den. Det var vi andre også.«

I dag har jeg en …
»Toypuddel, som hedder Bertil og er noget mindre end Ayoe, selvom han har taget på. Jeg tror, at det er Kelds skyld, for han sidder og fodrer ham under bordet.«
»Bertil er næsten 11 år, så jeg håber da, at der er et par år tilbage for ham.«
»Vi er næsten lige flyttet, og det har han været lidt forvirret over, så nogle dage har han været hos vores søde veninde Rudi Nielsen, som han elsker.«
»Han jubler simpelthen, når vi kører rundt om hjørnet, og så spæner han ind bag hende og kigger på os og siger 'så kan I godt køre'.«
»Men det er jo dejligt for os. For hun elsker vores hund lige så meget, som han elsker hende.«
Den dyreste dyrlægeregning, jeg har fået, var…
»23.000 kroner. Vi plejer at sige, at Bertil er dyrlægernes ven, for de to gange han har været syg, har det været i weekenden, og det koster, når de beholder ham.«
»Han kastede op og var fuldstændig dehydreret og skulle blive til observation, og så fandt de på alle mulige ting, som han fejlede.«
»De foreslog blandt andet en diskusprolaps operation, men det mente vi jo ikke, at han fejlede, så vi tog ham med hjem igen og gik til vores egen dyrlæge om mandagen, som sagde, at det bare var en infektion. Så Bertil fik et par indsprøjtninger, og så var han frisk igen.«
»Lige der bliver man glad for, at man har tegnet en hundeforsikring, for vi fik faktisk 17.000 kroner tilbage, og så er det overkommeligt. Ellers er det godt nok mange penge for et weekendophold for en hund.«
»Men hvad gør man ikke, når man står med et lille kræ, der er syg og dårlig, og man er helt elendig over det. Man vil jo gøre alt for det lille væsen.«
Når andre glemmer at samle deres hundelort op, bliver jeg…
»Det kan simpelthen…. altså jeg bliver SÅ rasende, for jeg synes, at det er så let at tage et par plastikposer i lommen og tage de lorte med hjem. Det manglede bare.«
»Det er noget frygteligt svineri, at man ikke fjerner sine efterladenskaber, så andre kommer til at træde i dem.«
»Hvis jeg ser det, så kan jeg ikke holde min mund. Jeg har såmænd før stået oppe på køkkenbordet og banket på vinduet med løftet pegefinger. Så skynder de sig at trække afsted med deres hunde.«
»Selv har jeg altid plastikposer til hundelortene i lommerne. For man ved aldrig, hvornår det sker.«

Når min hund tigger ved bordet…
»Der er vi begge skyldige, men den svageste er nok Keld. For han kan ikke dy sig for lige at stikke noget ned til ham under bordet, selvom jeg siger, at han skal lade være. For det er en dårlig vane.«
»Jeg gør det kun en gang imellem og kun, når vi sidder ude i haven, for herregud! Men hunden kan jo ikke se forskel, om man sidder inde i stuen eller ude i haven, så vi er nok lige dårlige til det.«
»For når de bedende øjne kigger på en? Årh. Så sidder man der og smovser, og hvad får hunden? Ingenting. Vi er skyldige begge to.«
Mit forhold til at kysse hunde på munden er…
»Nej, det gør jeg altså ikke. Jeg elsker min hund, men jeg kysser den ikke på hverken næsen eller munden.«
»Jeg ved jo ikke, hvor den sidst har haft sin snude. Den snuser sig selv og andre bagi! Så det kan jeg ikke få mig selv til. Nej Nej Nej. Dér sætter jeg grænsen.«
Den grimmeste hundetype er…
»Jeg ville nok aldrig eje en rottweiler eller en pittbull. Mest fordi jeg ville være bange for dem. Men er de opdraget godt, er de jo nogle dejlige hunde.«
»Men i det hele taget er jeg ikke ret glad for store hunde. Jeg vil helst have nogle forholdsvis små hunde.«
Selvom andre synes, det er lidt mærkeligt, får min hund altid lov til at…
»Sove i sengen. Det gør Bertil, og det har alle vores hunde gjort. Så ligger den nede for enden af mine ben, for jeg er alligevel ikke så lang, så der er plads nok.«
»Når klokken er omkring 22, kommer han selv hen, kigger mig dybt ind i øjnene og bliver ved, indtil jeg siger 'skal du i seng?'. Så vender han rundt og går ind i soveværelset.«
»Vores senge er nemlig så høje, at han ikke selv kan hoppe derop.«
»Keld synes også, at det er så dejligt, at Bertil ligger i sengen. Han vil nærmest have ham op på hovedpuden.«
»Vi er ved at blive nogle gamle fjollehoveder, så vi synes jo, at det er hyggeligt.«

Det bedste og det værste ved at have en hund er…
»Det bedste er, at man har så mange fornøjelser, og at man kommer ud at gå. Også når det er dårligt vejr.«
»I løbet af en dag får man så mange glæder og smil i løbet af dagen over det lille væsen, som er så glad for at se én.«
»Men det værste er nok, når man er væk hjemmefra, og det trækker lidt ud, så har man den dårligste samvittighed i verden, indtil man kommer hjem.«
»Derfor har vi også en meget lille tillægskontrakt, når vi er ude at synge. Der står, at vi gerne vil have vand og kaffe og mulighed for at tage en puddelhund med i omklædningsrummet. Det er de krav, vi stiller.«
»For det kan godt blive til mange timer, hvor han ikke kan sidde i bilen. Så vi er nødt til at betinge os, at han kan få lov til at komme ind.«
»Det går som regel godt, for han er stille og rolig, ren og pæn og altid nyklippet.«
Fik du læst:
Mig og min hund med Pia Kjærsgaard: 'Det er voldsomt irriterende'
Mig og mine hunde med Jim Lyngvild: Det var en grim regning at skulle betale