Midt i den dramatiske skilsmisse fra rigmanden Karsten Ree har Janni Ree forladt Danmark. 

Helt konkret har hun proppet sine to hunde ind i en bil og kørt til Schweiz.

Her har hun fået lov at bo hos en veninde.

»Det er en rigtig sød veninde, der er gift og bor i Schweiz,« siger hun til B.T.

Årsagen til den pludselige tur til Schweiz er, at hun har brug for at komme væk fra Danmark i nogen dage. 

»Det er for at få lidt fred og ro. Det kan jeg nemlig ikke få derhjemme,« siger Janni Ree.

Janni og Karsten Rees skilsmisse er blevet mere og mere dramatisk.

Både Karsten Ree og Janni Ree har politianmeldt hinanden.

Ifølge Sune Aagaard, der er kommunikationsrådgiver for Ree-familien, har Karsten Ree politianmeldt Janni Ree for afpresning.

Janni Ree vil dog ikke fortælle, hvad hun anmelder Karsten Ree for. Hun siger blot, at der er »blevet begået kriminelle handlinger imod mig«.

Senest er det kommet frem, at alle Janni Rees ting er blevet fjernet fra strandvejsvillaen og kørt hen til et sted, hun ikke ved, hvor er henne. 

'Hej Janni, bare til info er dine ting nu flyttet ud af huset, sig endelig til, når og hvordan du vil have dem. Mvh. Sune,' lød den i en sms, Janni Ree fik fredag aften fra Sune Aagaard.

Janni og Karsten Ree nåede at være gift i 11 år. 
Janni og Karsten Ree nåede at være gift i 11 år.  Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

Janni Ree har fortsat ikke reageret på sms'en. 

»Jeg vil først drøfte det med min advokat, inden jeg skriver til ham. Jeg gør ikke noget, uden min advokat har været inde over,« siger hun. 

Lige nu nyder Janni Ree at kunne gå rundt et sted, hvor ingen genkender hende. 

»Her kan jeg gå på gaden uden at blive genkendt,« siger hun. 

Hvor lang tid skal du så være i Schweiz?

»Jeg kommer hjem i næste uge på et tidspunkt,« siger hun.