Da Michelle Kristensen fandt kærligheden med sin forlovede Pernille Wass, var det naturligvis vigtigt for hende at fortælle det til sine forældre.

Men det var første gang, at 'Vild med dans'-deltageren havde fundet en partner, der også var kvinde, og hun skulle derfor lige tænke over, hvordan hun fortalte det til sin mor og far.

Det fortæller hun i podcasten '112 for knuste hjerter'.

»Jeg sendte dem en sms. Der stod: Hej mor og far. Jeg har fået en kæreste. Det er nok ikke lige den, I troede, det var. Det er Lars Løkke, skrev jeg til mine forældre. Og så lod jeg den hænge i femten minutter, og så skrev jeg, at det bare var 'pis', og at jeg havde fået en kæreste, og hun hed Pernille,« fortæller hun.

Michelle Kristensen fortæller, at beskeden havde den helt ønskede effekt, så hendes forældre blev mindre overraskede, da hun så fortalte, at kæresten var forlagsredaktøren Pernille.

»Hvis jeg bare kan give lidt håb derude, så giver det mening med alt det, som jeg har været igennem.«
»Hvis jeg bare kan give lidt håb derude, så giver det mening med alt det, som jeg har været igennem.« Foto: Anthon Unger
Vis mere

De to havde ifølge livsstilseksperten et forhold, der gik lidt frem og tilbage i starten, fordi Michelle Kristensen skulle acceptere, at hun for første gang var forelsket i en kvinde.

Parret har i dag været sammen i 3,5 år, og de er forlovede.

Sammen venter de også en lille dreng, som Michelle Kristensen er gravid med.

Det har bestemt ikke været en nem rejse for den kendte dansker, der har været gennem to år med fertilitetsbehandling og to mistede graviditeter.

Til B.T. har Michelle Kristensen delt hele sin rejse mod sin graviditet.

Det kan du læse meget mere om her.