For et par måneder siden meldte 67-årige blokfløjtespiller Michala Petri og den 82-årige tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) ud, at de er blevet kærester.

Nu afslører Michala Petri, hvordan parret mødte hinanden. 

Det viser sig, at det ikke krævede meget mere end at sætte en Toyota Aygo i bakgear på Frederiksberg.

Sådan begyndte kæresteparrets kontakt for alvor at blive seriøs. Det fortæller Michala Petri til Politiken i et større interview. 

Hun var ved at bakke sin bil ud af en parkeringsbås på Sankt Knuds Vej på Frederiksberg, da en anden bil venligt holdt tilbage for hende. 

Det fik hende til at rulle sit vindue ned for at sige tak for høfligheden. Det viste sig, at personen i den anden bil var Poul Nyrup Rasmussen.

Han gik ud af bilen for at sludre lidt med Michala Petri, for de var ikke helt fremmede for hinanden. 

Og tilfældighederne viste sig at spøge. 

For allerede efter et par dage mødte parret atter hinanden – denne gang i Frederiksberg Have.

»Så kom Poul pludselig gående forbi, og vi talte sammen i måske 10 minutter. Om aftenen skrev han. Til sidst blev vi klar over, at vi nok var gladere for hinanden, end vi lige havde villet anerkende,« siger Petri til Politiken.