Det var noget af et chok for de fleste danskere, da man torsdag kunne læse nyheden om, at Dronning Margrethe er indlagt på Rigshospitalet.

Og det gælder også for den folkekære tv-vært Michael Meyerheim, som spærrede øjnene op.

Det fortæller han til B.T. ved Daphne Awards i Tivolis Koncertsal torsdag aften.

»Jeg læste det med forskrækkelse,« siger han.

Nyheden delte han med sin hustru gennem 35 år, Gitte Meyerheim. Også hun var lige ved at falde ned af stolen, fortæller han.

Chokket blev dog ikke siddende i ægteparret længe. 

Ifølge Kongehuset skulle Dronningen nemlig være ved »godt mod«.

»Så tog vi det lidt mere roligt,« lyder det fra Michael Meyerheim.

Meyerheims er kendt fra blandt andet Go' Morgen Danmark, hvor han var vært i en lang årrække, og ikke mindst Spørg Charlie, hvor kendte gæster diskuterer seernes dilemmaer.

Inden da slog han sit navn fast i underholdningsprogrammet Lykkehjulet.

På trods af sin alder på 76 år er han ikke trådt helt ud af arbejdsmarkedet endnu.

Godt nok holder han fri i øjeblikket, men han arbejder stadig fra tid til anden, »når lysten er der,« fortæller han fra den røde løber.