Sidste år kunne folketingsmedlem Mette Thiesen fortælle, at hun var begyndt at danne par med madanmelder Søren Frank.

Dét forhold holdt dog ikke, da parret gik fra hinanden på grund af 'grundlæggende forskelligheder'. 

Men nu blomstrer kærligheden atter hos Dansk Folkeparti-politikeren. 

Det skriver Mette Thiesens på sin egen Facebook-profil.

Hun danner nu par med partifællen Jon Krongaard, der er medlem af kommunalbestyrelsen samt viceborgmester i Haderslev Kommune.

 »Det mærkelige er, at vi har kendt hinanden længe. Vi har været lige dér, i hinandens liv, uden helt at se det, der lå lige foran os,« skriver Mette Thiesen i opslaget og fortsætter:

»Og så skete det og pludselig gav alting mening.«