Smilene var store, da dørene åbnede for lidt over et år siden. 

Men nu drejer popstjernen Medina og partneren Roxana Wegener nøglen om på deres cafékoncept 'Happy Bomi' i Hørsholm. 

Det skriver Sjællandske Nyheder

Cafeen lå på Hovedgaden i det gamle rådhus i den nordsjællandske by.

Ideen kom til Medina, da hun var på barsel og syntes, at der manglede et sted i lokalområdet, hvor hun kunne tage hen med sine børn.

Det tog form som en legecafé for familier med små børn med fundament i mental sundhed for børn og voksne.

Selvom cafeen nu lægges i graven, lever navnet videre, da 'Happy Bomi' også er titlen på en børnebog, som Medina – med det borgerlige navn Andrea Fuentealba Valbak – har udgivet. 

Frederiksborg Amts Avis har forsøgt at få en kommentar vedrørende lukningen, men Medina og Roxana Wegener er ikke vendt tilbage. 

Iværksætterparret driver fortsat cafeen 'Walle's', der også ligger i Hørsholm.