Tv-værten Sisse Sejr endte i en regulær skandale, da hun blev sigtet og senere dømt for stalking og identitetsmisbrug.
Men der findes ikke noget så dårligt, at det ikke er godt for noget andet.
For nu skal hun angiveligt være vært på en podcast, der handler om netop det. Skandaler.
Det erfarer Se og Hør.
Ifølge mediet er Sisse Sejr blevet ansat hos podcast-giganten Podimo, hvor hun skal tale om offentlige skandaler. Og første afsnit skal allerede lande onsdag.
Første program handler dog ikke om andres skandaler, men derimod hendes egen.
Her skal Henrik Qvortrup være vært og interviewe Sisse Sejr om hendes stalkingsag.
Det vides endnu ikke, om Sisse Sejr har afsonet sin straf.
Det var i sommeren 2023, at Sisse Sejr udsatte en kvinde for stalking og identitetsmisbrug gennem cirka en måned.
Under en sommerferie med familien opdagede Sejr, at kvinden havde en beskedudveksling med hendes mand, journalist Esben Bjerre. Ifølge Sisse Sejr havde de en affære.
Og så indtastede Sisse Sejr-Nørgaard offerets personoplysninger i mindst 81 formularer, så kvinden fik tilsendt nyhedsbreve, bookingbekræftelser, telefonopringninger og beskeder.
Der blev booket borde, skrevet til psykologer og en skadedyrsbekæmper i kvindens navn. Også skønhedsklinikker blev kontaktet, da det blev hævdet, at kvinden skulle have rettet op på sine tænder.
Tv-værten tilstod forholdene i Københavns Byret, hvor han blev dømt. Sagen blev dog taget videre til Landsretten, hvor straffen blev gjort ubetinget.
Du kan læse mere om sagen HER.
