Når Alex Høgh Andersen i aften debuterer som vært på Melodi Grand Prix, er det med en stor begivenhed i bagagen.
Skuespilleren er nemlig blevet forlovet, skriver SE og HØR.
Det er musicalskuespillerinden Johanne Milland, som efter sigende har fået ring på fingeren af 'Vikings'-stjernen.
Ifølge SE og HØR er forlovelsen dog ikke helt ny blandt de to skuespillere, der mødte hinanden under optagelserne til Viaplay-serien 'Kald mig far'.
Nyheden om skuespillerparrets forlovelse er ikke kun bragt af SE og HØR. På DR's Instagram omtaler Melodi Grand Prix-medvært Sara Bro også Alex Høghs 'forlovede'.
Parret, der har været kærester siden januar 2023 flyttede i 2024 ind sammen i Alex Høgh Andersens lejlighed.
B.T. forsøger at få en kommentar fra Alex Høgh Andersen.
