Publikum var begyndt at indfinde sig i salen, kameraerne var stillet, og lyset var sat – snart gik det for alvor løs i fredagens ‘Vild med dans’. Men for én nydanser blev lyset slukket.

»Jeg var bare sådan 'nej, nej, nej',« siger skuespilleren May Lifschitz om sin ufrivillige exit fra forrige uges show. Hvor hendes store drøm brast.

Drømmen om som den første transkvinde i programmet at slippe sig selv fri. Holde fanen højt.

Nu var hun ude.

I sit første interview siden sin exit fra ‘Vild med dans’, fortæller May Lifschitz nu om dramatikken bag kulissen i det populære program, hvor hun lå alene i et mørkt rum bag scenen.

»Jeg havde det simpelthen så dårligt. Jeg kunne ikke engang sidde op,« beskriver May Lifschitz, som for alt i verden ville gennemføre aftenens dans.

Måske ville den ikke blive perfekt, men håbet klyngede sig til skuespilleren, for det eneste hun ville, var at danse.

»Jeg dansede altid rundt som barn, når der var musik, og stuen blev mit dansegulv, selvom jeg følte, at jeg var på den forkerte side af dansen, når jeg ikke var det køn, som jeg så mig selv som,« fortæller hun om sin opvækst.

Men dansetimer blev der ikke noget af. Forældrene så en lille dreng, som skulle mande sig op. De mente, at det var for svært at leve et trygt liv, som det feminine væsen May Lifschitz var.

»Så jeg blev sendt til alt muligt boldspil, men jeg stod altid i hjørnet og var pissebange for at blive ramt,« mindes May Lifschitz de svære år.

Måske det netop var derfor, at der nærmest gik en urkraft igennem skuespillerinden, da hun sammen med sin dansepartner Mads Vad skulle øve fredagens dans.

Syg eller ej ville hun danse.

Vraltende gik skuespillerinden ned ad trapperne til træningslokalet, mens det rumsterede så meget i hendes mave, at hun flere gange var ved at miste balancen.

Men netop som dansepartneren Mads Vad sagde, at koreografien skulle gennemføres, tog den indre performer fat i skuespillerinden.

Med præcision ramte hun alle trinene, men pasodoblen er fuld af sving og drejninger, som bestemt ikke gjorde underværker for hendes kvalme.

»Jeg var så tæt på at knække mig igen og igen, men jeg tænkte bare: ‘The show must go on!«

Men det fik det ikke lov til.

May Lifschitz er glad for alt det, hun opnåede i programmet.
May Lifschitz er glad for alt det, hun opnåede i programmet. Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix
Vis mere

I stedet fik det en brat afslutning, for 'Vild med Dans'-stjernen, da døren gik op til det mørke rum hun lå i.

Lyset blændede skuespillerindens ansigt, og ind kom underholdningschefen på TV 2, chefen fra produktionsselskabet Mastiff og tilrettelæggeren bag programmet.

»Vi tror, du bliver nødt til at trække dig,« lød meldingen.

»Jeg var bare sådan: 'nej, nej, nej. Jeg vil bare ikke'. Men de mente, det ikke var forsvarligt at sende mig ud på gulvet, når jeg var så syg. Og så tog de ligesom beslutningen.«

Tristhed strømmede ind over May Lifschitz:

»Hvorfor lige mig? Hvorfor skulle jeg få den virus, når det ellers gik så godt?« lå hun og tænkte for sig selv, men så kom hendes far og senere dansepartner ind for at trøste hende.

»Mads fortalte mig, at en sportsmand var død, fordi han havde presset sig for hårdt. Han mente, vi skulle tage det her alvorligt, for hvad nu hvis min krop var så overbelastet i øjeblikket, at jeg endte med at få en eller anden form varig skade« fortæller May Lifschitz om Mads Vads råd.

»Så det var på en måde ikke min beslutning, men det var den rigtige. Og hvad skulle jeg have gjort. Stået og kastet op på live tv?«

Ovenpå virussen, som også havde ramt andre fra produktionen, hendes far og kæreste, har May Lifschitz vendt mange tanker med sig selv, og det står nu klart for hende, at hun opnåede alt det, hun ønskede:

»Selvfølgelig havde det været fedt at få de sidste tre uger med og muligheden for at vinde showet, men jeg fik mødt en ny familie af dejlige mennesker, lærte at danse, designe kjoler med systuen og kom igennem med mit budskab om, at man kan være den, man er.«

Hun ser med glæde tilbage på mere end 500 beskeder, som hun har modtaget fra folk.

Mødre som har fortalt om, hvordan deres børn hopper op af sofaen, når de så hende og Mads Vad på gulvet. Og folk med forskellige udfordringer i deres liv, som gør det klart, at de har følt sig set og hørt af de ting, som skuespillerinden satte ord på skærmen.

»Så snart jeg fik den form for respons, var jeg bare sådan: Hey, ved du hvad, jeg har gjort det, jeg gerne vil med min medvirkning i det her program, så jeg kan ikke andet end være lykkelig og taknemmelig.«

LÆS: May Lifschitz om særlig betænkelighed ved at sige ja til TV 2: 'Nu er jeg on my own'