Normalt er det først, når gæsterne tropper op på slottet, at sløret bliver løftet for, hvem der er blevet kongeligt inviteret.

Men nu bekræfter skuespiller May Lifschitz over for B.T., at hun har fået en invitation fra kong Frederik om at deltage i kulturballet på Christiansborg Slot på februars sidste dag. 

»Jeg vidste ikke, det var hemmeligt, og jeg ved ikke, om det stadig er hemmeligt,« siger May Lifschitz med et grin.

»Men det er jo så spændende og helt surrealistisk!«

B.T. møder May Lifschitz til gallapremieren på 'Pigen med nålen' i Imperial, onsdag 22. januar 2025. Foto: Lykke Buhl.
B.T. møder May Lifschitz til gallapremieren på 'Pigen med nålen' i Imperial, onsdag 22. januar 2025. Foto: Lykke Buhl.

Tidligere på måneden lagde den 29-årige skuespiller og model en video på Instagram, hvor hun fortalte, at hun og hendes forlovede Jens Lund havde fået »den sygeste invitation«. 

Men videoen fik hun hurtigt taget ned igen, og siden ignorerede hun pressens henvendelser.

Men nu står May Lifschitz altså frem og bekræfter, at hun har fået brev fra Kongehuset om at deltage i det traditionsrige og sjældne aftenselskab for repræsentanter for kunsten og kulturens verden.

»Det stod ikke nogen steder, at det var hemmeligt, så jeg regner med, at det ikke er det,« siger den tidligere 'Vild med dans'-favorit og griner.

Fra det seneste kulturbal i 2016. Her hilser Medina på dronning Margrethe.
Fra det seneste kulturbal i 2016. Her hilser Medina på dronning Margrethe. Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix

Stor dronning Mary-fan
May Lifschitz lægger da heller ikke skjul på, at hun er ovenud begejstret for det danske kongehus.

»Siden jeg kom til Danmark som lille, har jeg bare været vild med monarkiet og de kongelige,« fastslår skuespillerinden, der som 7-årig flyttede med sin familie fra Argentina.

Hun plejede dengang troligt at læse Billed-Bladet med sin danske mormor, og som otteårig gjorde hun det klart over for sin mor, at hendes største drøm var at holde tale for dronning Mary.

»Jeg tænker ikke, jeg skal holde nogen tale, men jeg kommer i hvert fald til bal hos Dronningen, så der er et stort tjek der,« siger May Lifschitz.

Skuespiller May Lifschitz bekræfter nu endelig overfor B.T., at hun har fået en invitation til kong Frederik og dronning Marys første af de traditionsrige aftenselskaber for kultureliten. Fotos: Alexander Schmücker Madsen & Ritzau Scanpix
Skuespiller May Lifschitz bekræfter nu endelig overfor B.T., at hun har fået en invitation til kong Frederik og dronning Marys første af de traditionsrige aftenselskaber for kultureliten. Fotos: Alexander Schmücker Madsen & Ritzau Scanpix

For selv om det er Kongeparret, der inviterer til det traditionsrige aftensselskab, som afholdes omtrent en gang i årtiet, så er det altså særligt dronning Mary, den 29-årige skuespillerinde har et blødt punkt for.

»Jeg elsker dronning Mary!« siger hun lige ud.

Særligt fremhæver May Lifschitz vor dronnings engagement i lgbt+-prisuddelingen Danish Rainbow Awards, hvor dronning Mary tidligere har holdt taler og delt ærespriser ud.

»Det der med, at hun bakker op omkring ting og ikke er bange for at vise sine inkluderede værdier, det synes jeg bare er enormt fedt, så det respekterer jeg selvfølgelig,« forklarer hun. 

Kong Frederik har som regent inviteret til sit første af de omtrent tiårlige kulturballer, men det er særligt hans medværtinde dronning Mary, som skuespiller May Lifschitz glæder sig til at møde.
Kong Frederik har som regent inviteret til sit første af de omtrent tiårlige kulturballer, men det er særligt hans medværtinde dronning Mary, som skuespiller May Lifschitz glæder sig til at møde. Sebastian Gollnow/AP/Ritzau Scanpix

Så i første omgang glæder May Lifschitz sig til at trykke Kongeparret i hænderne – og hun vil bestemt ikke kimse af, hvis hun blev sat til bords med de nye regenter.

»Men så heldig tror jeg ikke, jeg er,« siger hun med et grin.

Kongeparrets første kulturbal ligger lige oven i 'X Factor' – og det er bare ærgerligt for dommertrioen Simon Kvamm, Oh Land og Thomas Blachman, der ellers alle var oplagte gæster. Læs mere om det HER.