Inden længe bliver Mathilde Gøhler mor igen.

Hun er nemlig gravid i syvende måned med sit tredje barn, som hun venter med sin forlovede, Frederik Bagger.

Og netop moderskabet har ændret hendes syn på, hvad det vil sige at lykkes i livet.

LÆS OGSÅ: Sus Wilkins i ærligt interview: "Det var som om, folk blev sure over, at Freja og jeg sluttede, og at jeg valgte ham"

I et interview med Costume fortæller modellen og iværksætteren om, hvordan hendes definition af succes i dag ser anderledes ud end tidligere.

LÆS OGSÅ: Stilheden og savnet rammer Emma, når børnene er hos deres far – men det er ikke det eneste

»Da jeg var yngre, handlede ambition måske mere om at bevise over for mig selv, hvor langt jeg kunne komme. I dag er min definition af succes blevet meget bredere,« fortæller hun til Costume.

Mathilde Gøhler er på forsiden af Costumes vinterudgave.  Foto: Marco Van Rijt / A Management

For Mathilde handler succes ikke længere kun om, hvad hun kan opnå arbejdsmæssigt, men også om det liv, hun skaber uden for arbejdet.

»Succes er også at kunne hente mine børn tidligt, have ro omkring middagsbordet og stadig have mig selv med,« siger hun.

Det er Mathildes børn, der har ændret hendes perspektiv på, hvad der er vigtigt i livet.

»Jeg kan ikke finde noget andet i mit liv, der giver mig den samme følelse af mening som at være mor,« siger Mathilde Gøhler.

Moderskabet har dog ikke fået hende til at slippe sine ambitioner, men har snarere ændret, hvor hun vælger at lægge sin energi.

Det har med andre ord givet hendes ambitioner en ny retning.

»Mine børn er uden tvivl min største drivkraft. De har gjort mig mere ambitiøs på nogle områder og langt mindre optaget af ting, der egentlig ikke betyder noget,« siger hun og tilføjer, at det derfor nu i højere grad handler om at finde en balance mellem arbejdslivet og de nære ting, der giver hverdagen mening.

Læs det fulde interview med Mathilde Gøhler i nye Costume, der er på gaden nu.

Artiklen er oprindeligt udgivet på Woman.dk, hvor du også finder indhold fra Bolig Magasinet, Costume og Magasinet Liv