Tirsdag fremgår det i Statstidende, at Mathilde Gøhler er blevet erklæret personligt konkurs.
Overfor Se & Hør bekræfter Mathilde Gøhler konkursbehandlingen, men understreger, at der er tale om en fejl.
»Jeg er ikke længere under konkursbehandling og har ikke yderligere kommentarer med omtanke for den nuværende proces,« lyder det fra modellen til ugebladet.
Se & Hør har ligeledes set en bekræftelse af den tilbagekaldte konkursbegæring.
Ifølge Mathilde Gøhler var hun blevet taget under konkursbehandling på grund af et »omtvistet krav« fra en virksomhed, som nu er blevet »indfriet uden anerkendelse af kravets rigtighed«.
Sidst, der var nyt fra den 33-årige model og influencer, var under mere lykkelige omstændigheder, da hun for nyligt kunne afsløre, at hun var blevet forlovet. Læs mere om det HER.
