Mathias Zanka afslører: Det laver han nu
»Jeg har ikke 100 procent besluttet mig for hverken det ene eller andet,« lyder det fra den tidligere FCK-spiller.

»Jeg har ikke 100 procent besluttet mig for hverken det ene eller andet,« lyder det fra den tidligere FCK-spiller.

Når man siger Mathias 'Zanka' Jørgensen, så tænker de fleste nok først og fremmest på fodbold.
Men det er efterhånden et stykke tid siden, at den tidligere fodboldspiller lagde støvlerne på hylden og stoppede hos FC København, da årets sæson sluttede.
Det virker dog til, at Mathias Zanka har det fint nok med tage hul på et nyt kapitel.
»Det er fint at være ude lidt i den virkelige verden. Jeg nyder alt, hvad det er, og så hygger jeg mig lidt med diverse foretagender,« siger han, da B.T. fredag møder ham til Elle Awards.
Mathias 'Zanka' Jørgensen fortæller videre, at han har et børnetøjsbrand, som han bruger meget af sin tid på.
»Det arbejder jeg rigtig hårdt på og finder ud af, hvor svært det er. Det er også lidt derfor, at jeg er her i aften (fredag aften, red.) og måske hive et par tricks fra nogle de lidt mere garvede inde for denne her branche. For jeg har meget at lære.«
Men om han for alvor har taget afsked med fodbolden, bliver der svaret mere tøvende på.
»Jeg har accepteret, at jeg lige nu i denne periode har det spændende ved at udforske andre ting i mit liv, og så er det sådan med fodboldens verden, at der kommer tilbud ind på de underligste tidspunkter. Så jeg har ikke 100 procent besluttet mig for hverken det ene eller andet.«
Hvad kan så få dig tilbage på grønsværen?
»Det kan alle mulige ting. Det kan old boys fodbold også,« griner Zanka afsluttede.