Den kendte influencer Mascha Vang står nu frem på Instagram med en særlig meddelelse.

Hun har nemlig fået diagnosen ADHD.

'På opfordring troppede jeg sidste sommer op til udredning for ADHD, med et halvt udfyldt skema, fordi 'jeg er jo SLET ikke hyperaktiv. Så det der, det har jeg ikke!',' skriver influenceren blandt andet i sit opslag.

Men selvom skemaet ikke var fuldt udfyldt, var der alligevel »fuld plade« på ADHD-barometeret, kunne psykiateren fortælle.

Psykiatrifonden skriver, at en udfordring for folk med ADHD er at komme til tiden samt overholde aftaler.

Og det er måske også grunden til, at Mascha Vang glemte sin efterfølgende tid hos psykiateren.

Men Mascha Vang er ikke alene om at have ADHD-diagnosen. Som hun selv skriver, så er der mange i hendes omgangskreds og branche, der har fået konstateret ADHD. Og Mascha Vang tror, at der kommer mange flere.

'Jeg kender jo mange af dem', skriver hun blandt andet om de mulige kollegaer, som Mascha Vang mistænker for at have ADHD.

Mascha Vang fotograferet i Ørstedsparken.
Mascha Vang fotograferet i Ørstedsparken. Foto: Mathias Svold
Vis mere

'Oftest har vi det tilfælles, at vi ikke fungerer i en ensformig hverdag. For mig er det for trygt og forudsigeligt, jeg er så bange for at kede mig. Det gør jeg heldigvis sjældent!', skriver hun.

Faktisk mistænker Mascha Vang, at det er ADHD-diagnosen, der har været årsag til, at hun har døjet med migræne. 

Og efter hun er begyndt på ADHD-medicin, har det fået hende til at sove bedre, og derudover slipper Mascha Vang også for angsten for, at der kommer et nyt migræneanfald.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra Mascha Vang, men hun er foreløbig ikke vendt tilbage på henvendelsen.