Iværksætter Martin Thorborg har altid været dårlig til at sætte ansigt på folk og huske deres navne.
Men for en håndfuld år siden faldt brikkerne endelig på plads for den danske rigmand, der fandt ud af, at han altså ikke bare var glemsom.
»Helt tilbage fra gymnasiet kan jeg huske, jeg havde problemer med at huske folks navne. Jeg har altid tænkt, det nok bare var mig, der var uopmærksom, så jeg slog mig selv i hovedet med det. Jeg har altid været flov over det for at være helt ærlig,« forklarer Martin Thorborg.
Men for godt fem år siden fandt han en test på nettet via et engelsk universitet, og den fik brikkerne til at falde på plads.
Ifølge testen var Martin Thorborg nemlig det, man kalder ‘ansigtsblind’. Lidelsen rammer godt to procent af befolkningen i Danmark og betyder kort og godt, at man har svært ved at genkende ansigter.
»Det er noget, jeg har navigeret i hele mit liv uden at vide det på en eller anden måde,« siger Thorborg og tilføjer:
»Jeg er blevet enormt god til at sige hej til folk uden at kende dem, og så har jeg små tricks til at få dem til at afsløre, hvem de er. Jeg spørger: Hvordan går det - det er godt nok længe siden. Så folk afslører sig selv, uden det bliver for pinligt, og jeg bruger aldrig folks navne.« siger Martin Thorborg.
Til daglig er han leder for 109 medarbejdere i firmaet Dinero, og det kan godt have sine udfordringer, når man har svært ved at kende folks ansigter.
Derfor bliver problemet italesat ret direkte fra chefens side.
»Det er det første, jeg siger til folk: Hvis jeg møder jer på Strøget inden for tre år, har jeg ingen idé om, hvem I er. Når de er i firmaet kender jeg dem efter tre-fire måneder. Men hvis jeg skal genkende dem på Strøget, skal der gå år, og nogengange lykkes det ikke,« forklarer Martin Thorborg.
Han forklarer, at det betyder meget, hvordan folk ser ud. Jo mere, de skiller sig ud, eksempelvis med farverigt tøj eller stort hår - jo nemmere er de at genkende.
En anden lavpraktisk udfordring Martin Thorborg møder som ansigtsblind er, at det er svært for ham at se film.
»Jeg misser hele handlingen meget hurtigt, og hvis der er for mange med, kan jeg ikke kende forskel på dem. Derfor kan jeg godt lide at se serier, for så har jeg lang tid til at kende persongalleriet.«
»I en spillefilm når jeg aldrig at få dem på plads, jeg halser altid efter. Men hvis jeg har mine børn med i biografen, så hjælper de mig og siger; Far, det er helten,« fortæller Martin Thorborg.
Han vælger derfor også sine film med omhu.
»Hvis man ser noget Agatha Christie-krimi med et galleri på 14 forskellige mennesker, en butler, en detektiv og den gamle dame, så er jeg helt lost. Jeg kigger bare på en masse mennesker. Men en god James Bond-film er ikke så avanceret - for ham kender jeg.«