Tv-værten har tidligere fortalt, at han glædede sig til jul. Dog ikke på grund af juleaften, men fordi én helt særlig gave var i vente i dagene efter.
Sammen med hustruen, Sara-Lisa Schuster-Rossel, har de nemlig ventet på en lille pige.
Og hun er nu kommet til verden, deler Martin Johannes Larsen på sin Instagram.
'Velkommen til verden, Flo. Vi glæder os til livet med dig,' skriver han i opslaget.
Her har han delt billeder, hvor han blandt andet står med den lille nyfødte på armen.
Ifølge Danmarks Statistik er der blot 14 kvinder i Danmark, der bærer samme navn, som det nye medlem i familien.
Forud for den seneste sæson af TV 2-succesen 'Forræder' satte Martin Johannes Larsen flere ord på ventetiden.
»Så nu går vi bare og venter på en eller anden dag i december,« lød det dengang til B.T.
»Det bliver sindssygt fedt. Spændende.«
Tidligere har parret også fortalt, at vejen til familieforøgelsen ikke har været nem. Det kan du læse mere om HER.
