I Københavns Byret bliver en sag mellem Martin Brygmann og DR torsdag afgjort. 

Skuespilleren har hevet Danmarks Radio og produktionsselskabet Impact i retten, fordi han ville have nedlagt fogedforbud i en unavngiven sag. 

Det skriver Berlingske

Den 61-årige skuespiller har floreret på de offentlige tilgængelige retslister, hvor det stod klart, at han ønsker et fogedforbud i sagen. 

Dog foregik sagen for lukkede døre i Københavns Byret, og det er derfor ikke muligt at nævne specifikke detaljer fra retssagen. 

Ifølge oplysninger skulle der være tale om en dokumentar, hvor Martin Brygmann nævnes. 

Hvad dokumentaren specifikt handler om vides ikke, men den skal efter planen sendes på DR.

DR har ingen kommentarer, mens retssagen foregår. 

Den samme melding kommer fra Impact. 

Impact er blandt andet kendt for dokumentarerne: »Metoo: Sexisme bag skærmen«, »Giv os naturen tilbage« og »De Misbrugte Filmbørn«.