Det er ikke hver dag, man har mulighed for at blive klogere på Kongens scoretricks. 

Men nu fortæller sangerinde Maria Montell i podcasten '112 for knuste hjerter', hvordan hun dengang i 90erne fik fejet benene væk under sig af den daværende kronprins.

Vært Maria Jencel spørger undervejs i podcasten, hvad Maria Montell blev forelsket i ved Kongen. 

»Han er en fuldstændig fantastisk person og meget charmerende. Han var meget insisterede på at score mig, og det lod jeg mig drage af – det var meget flatterende,« siger den 55-årige sangerinde. 

Foruden de store roser fortæller Maria Montell også med et grin, at den daværende kronprins gjorde alt, hvad der stod i hans magt for at score hende. 

Der er dog også en bagside af medaljen, når man får så stor opmærksomhed, som parret gjorde i 90erne. 

»Det er voldsomt lige pludselig at skulle stå der og dele, at man er vild med nogen foran hele Danmarks befolkning,« siger Maria Montell. 

Parret var sammen i 90'erne. 
Parret var sammen i 90'erne.  Foto: Keld Navntoft/Nf-Nf/Ritzau Scanpix
Vis mere

Det samme gjorde sig gældende, da parret brød op. 

For det har en pris, når man er et offentligt kendt par – og Maria Montell fortæller selv, at hun føler, hun blev gjort til en genstand af folk, der ikke kendte hende.

»Selvom man siger, at 'når pressen er med til brylluppet, så kommer de også til skilsmissen', så er det jo ufedt,« siger hun. 

Sangeren måtte efterfølgende til psykolog, fordi hun skulle bearbejde den store opmærksomhed omkring sin person i forbindelse med forholdet til den daværende kronprins. 

Maria Montell er i dag gift med filminstruktøren Tomas Villum Jensen, som hun har tre børn med.