Bogen er endnu ikke udkommet, men flere hemmeligheder er allerede blevet røbet.

Og nu afslører Maria Erwolter en ny sandhed fra bogen 'Laust og Maria', som handler om ægteskabet med D-A-D-trommeslageren, Laust Sonne.

Til Se og Hør fortæller skuespilleren nemlig, at Laust Sonne har været hende utro flere gange.

»Vi er ærlige omkring løgne, misbrug og utroskab og hvad det gør ved en. Det er Laust, der har været mig utro. Det knækkede mig på den måde, hvor jeg var i tvivl om, han skulle se hende igen, og samtidig stillede jeg spørgsmålstegn ved, om jeg var årsagen til, at han søgte ud af forholdet,« siger Maria Erwolter.

Laust Sonne og Maria Erwolters nye bog udkommer 10. juni fra Politikens Forlag. Foto: Politikens Forlag / Facebook / PR
Laust Sonne og Maria Erwolters nye bog udkommer 10. juni fra Politikens Forlag. Foto: Politikens Forlag / Facebook / PR

Utroskaben var medvirkende til, at kendisparret gik hver til sit og blev separeret.

Alligevel holdt de sammen, og i dag er de fortsat gift. 

Men det har langt fra været en dans på røde roser for ægteparret, der måtte igennem en lang og sej kamp.

I bogen beskrives det blandt andet, hvordan Laust Sonne siden sin ungdom har kæmpet med misbrug af alkohol og stoffer, herunder særligt kokain.

Og det beskrives også, hvordan Maria Erwolter trods sin modvilje mod misbruget, selv indså, at hun bidrog til det ved at drikke og sniffe med sin mand.

Tilmed nåede misbruget så langt ud, at Laust Sonne måtte indlægges på psykiatrisk afdeling. Det kan du læse mere om HER.

'Laust og Maria' er skrevet af forfatter Steffen Stubager og udkommer fra Politikens Forlag 10. juni 2025.