Mareridtsoplevelse ændrede alt: Nu prepper Stéphanie Surrugue
Stéphanie Surrugue stod midt i en lufthavn, da hun oplevede et mareridt, som har ændret hende for altid.

Stéphanie Surrugue stod midt i en lufthavn, da hun oplevede et mareridt, som har ændret hende for altid.

Hun var på vej hjem fra ferie.
Men pludselig skete der noget, der fik hele Stéphanie Surrugues system til at gå i »alarm«.
Skærmene i lufthavnen gik i sort i Lissabon Lufthavn. Telefonnettet virkede næsten ikke.
Og den garvede DR-korrespondent begyndte at se efter nødudgange.
Det fortæller Stéphanie Surrugue til ALT.
»Jeg har stået i virkelig mange lufthavne under alle mulige underlige omstændigheder, men jeg har aldrig nogensinde oplevet, at det hele er nået at gå i sort. Min første tanke var, at det var en eller anden form for angreb, der var i gang,« siger hun.
Kort efter blev hun bedt om at forlade flyet og dække historien for DR om, at et stort strømnedbrud netop havde ramte dele af Portugal, Spanien og Sydfrankrig.
Oplevelsen har for alvor sat sig fast.
I dag prepper Stéphanie Surrugue derhjemme på Christianshavn.
Hun har blandt andet købt nødradioer, batteridrevne lamper, lommelygter, powerbanks og et solpanel.
For hende handler det især om at have strøm og adgang til troværdige nyheder, hvis Danmark en dag bliver ramt af et lignende nedbrud.
Hun mener nemlig, at der hurtigt kan opstå kaos, hvis strømmen ryger, og adgangen til troværdige nyheder forsvinder.
Så kan det blive en faretruende »fest for fake news«.
I lufthavnen lagde hun særlig mærke til, hvordan nogle gik i panik, mens andre bevarede roen og hjalp både børn og ældre omkring sig.
Det mantra har hun taget til sig, for ifølge Stéphanie Surrugue handler det netop om at holde hovedet kold, og bruge sin energi dér, hvor man faktisk kan gøre en forskel.
Privat er hun nygift med journalist Lasse Engelbrecht og bonusmor til hans to teenagedrenge på halvtid.