Mads Langer er blevet skilt fra hustruen Julie Lillelund efter fem års ægteskab.

Det afslører den 40-årige musiker i en story på sin Instagram.

'Julie og jeg er blevet skilt. Jeg deler det her, da det er mit ønske, at I hører det fra mig,' skriver Mads Langer.

Parret ønsker ikke at kommentere sagen yderligere, men musikeren skriver, at han 'ser tilbage på vores tid sammen med stor taknemmelighed og kærlighed'.

'Vi vil naturligvis altid være forbundet som familie og som forældre,' lyder det videre om parrets 3-årige datter Hannah.

Mads Langer og Julie Lillelund er blevet skilt. Foto: Anders Kjærbye
Mads Langer og Julie Lillelund er blevet skilt. Foto: Anders Kjærbye

Den 40-årige musiker Mads Langer og den 11 år yngre model og projektleder Julie Lillelund mødtes gennem fælles venner for otte år tilbage.

Efter et års tid som kærester blev parret forlovede, og i juli 2019 blev de viet i Nørup Kirke ved Vejle med efterfølgende bryllupsfest på Engelsholm Slot.

To år efter blev Mads Langer og Julie Lillelund forældre sammen for første gang til datteren Hannah, der i dag er tre år gammel.

Til daglig boede den lille familie i en pragtvilla til 26 millioner i Hellerup.

Julie Lillelund har dog åbent fortalt, at starten på kendisparrets forhold var noget turbulent. Faktisk droppede Mads Langer hende på sms. Læs mere om det HER.