Det er ikke tit, at man ser den danske verdensstjerne Lukas Graham på den røde løber.

Men tirsdag aften havde han gjort en undtagelse ved premieren på sin ven, popsangeren Christophers’ film. Og netop de to havde tidligere på dagen haft en snak om parforhold.

Christopher og hans kone er lige blevet forældre til deres andet barn, og da de to sangere tirsdag morgen mødtes i fitnesscentret, fik de en snak om parforhold, fortalte Christopher.

Lukas Graham er selv far til to, døtrene Viola og Billie på henholdsvis seks og tre år, som han har sammen med sin kone, Rillo Schwartz.

Christopher sammen med resten af film-holdet til premiere på filmen 'A Beautyfull Life', hvor den dansker sanger spiller hovedrollen.
Christopher sammen med resten af film-holdet til premiere på filmen 'A Beautyfull Life', hvor den dansker sanger spiller hovedrollen. Foto: Silla Bakalus
Vis mere

»Vi mødes lidt i det samme træningscenter nogen gange, og jeg er ikke sikker på, hvad han han har hentydet til, men vi har det altid sjovt, når vi mødes i hvert fald,« lød det fra Graham, da han blev spurgt ind til de gode råd.

»Jeg tænker, hans mindste er jo ret lille stadigvæk. Det bliver lidt nemmere, når de kan underholde hinanden,«forklarede Graham, der dog ikke kunne komme de gode råd nærmere.

»Vi taler om relativt mange ting, når vi mødes, så det kunne være meget af det, der blev sagt. Jeg kan jo også lukke lidt lort uden engang imellem jo,« smågrinede han.

»Men jeg er glad for, at det, jeg har sagt, fungerede for ham i hvert fald.«

Hvordan får du selv karrierelivet til at gå op med at have børn?

»Vi havde lidt corona-hjemmetid, og nu har jeg engang det arbejde, jeg nu engang har - det jeg havde, da jeg mødte min kone, så jeg tror ikke, det overrasker så meget på hjemmefronten, at jeg rejser lidt rundt,« lød det fra 34-årige Lukas Graham, der dog også tilføjede, at han var glad for lidt hjemmetid denne sommer:

»Jeg nyder bare at være familiefar og spille på festivaler denne her sommer og så komme ind og se Christophers film, når han nu spurgte så pænt, om jeg havde lyst, og jeg kunne da godt få passet børnene,« fortalte Graham.

Mens Christopher med hovedrollen i den nye film, der hedder 'A Beautiful Life' og er lavet af 'Netflix', har ambitioner om at slå igennem på det store lærred, så har Lukas Graham ikke umiddelbart planer om at følge efter:

»Ikke lige p.t.. Jeg jokede med Chris om (Christopher, red.), at det er sjovt, at han laver den modsatte af mig, at jeg startede med filmen, og han tager den lidt senere.«

Så vi ser dig ikke i en 'Netflix'- serie næste år?

»Jeg vil ikke udelukke det, men jeg har ikke nogen planer om det lige nu,« lyder det fra Lukas Graham, der selv havde sin debut som skuespiller, da han tilbage i 90'erne spillede 'Grunk' i den første udgave af 'Krummerne'-filmene.

Du var ellers god som Grunk..

»Det synes mine børn også,« lyder det grinende fra Lukas Graham, der tilføjer:

»Min ældste har spurgt sin mor, hvorfor hun ikke har sin egen film, men alle burde jo så også have sin egen film, hvis man spørger mig.« 

Han er dog dog ikke er helt sikker på, om datteren kan genkende ham i filmen.

»Det er jo lidt sjovt. Man skal jo vise dem nogle barndomsbilleder bagefter,« siger han.