Lotte Friis bryder sammen i studiet: Snart er det slut
Undervejs i udsendelsen pressede tårerne sig pludselig på for radioværten.

Undervejs i udsendelsen pressede tårerne sig pludselig på for radioværten.

Den tidligere svømmestjerne Lotte Friis har fået et nyt job efter otte år på DR.
Det annoncerede hun 12. april på sin Instagram-profil.
Og nu lakker tiden som radiovært mod enden.
Søndag havde hun derfor sin næstsidste vagt, og undervejs pressede tårerne sig pludselig på for radioværten.
Det viser en følelsesladet videoen på Lotte Friis' Instagram, hvor hun tager afsked.
»Kender du følelsen af at være klar til noget nyt.. Glæder sig helt vildt til noget nyt…
men ikke synes det er fedt at sige farvel?«
»8 år hos DR. Det har formet mig mere, end jeg forstår endnu. Og i dag ramte det mig, da jeg skulle til at sætte Radioavisen på,« skriver hun til videoen.
Lotte Friis gik for første gang i studiet i DR-byen 1. marts 2018 og har været både reporter og vært på både tv og radio på flere forskellige formater lige siden.
De seneste ni måneder har hun været vært på P4 Morgen og Eftermiddag.
I sit virke som svømmer vandt Lotte Friis blandt andet bronze ved OL i Beijing i 2008 og to guldmedaljer ved både VM og EM i svømning.
1. maj starter hun som talentkoordinator hos Elite Sports Akademi Aarhus i Aarhus kommune.