Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Copenhagen Cartel, der er kendt fra 'Løvens hule'.

Selskabet, der har laver bikinier og badetøj, har overtrådt vildledningsforbuddet, lyder det.

»Hvis virksomheder markedsfører sig med udsagn om, hvad deres produkter er lavet af, og hvordan det bidrager til den grønne omstilling, skal oplysningerne være korrekte og afbalancerede, så de ikke giver forbrugerne et indtryk af, at tiltagene er bedre for miljøet, end de reelt er,« siger forbrugerombudsmand Torben Jensen:

»Det er vigtigt – både i forhold til konkurrerende virksomheder og den grønne omstilling – da forbrugerne i modsat fald risikerer at miste tilliden til markedsføring af disse udsagn.«

Katrine Lee Larsen fra Copenhagen Cartel laver 'nedbrydelige' badedragter af brugt fiskergarn.
Katrine Lee Larsen fra Copenhagen Cartel laver 'nedbrydelige' badedragter af brugt fiskergarn. Foto: Mathias Eis
Vis mere

B.T. har tidligere skrevet om de problemer, Copenhagen Cartel-grundlægger Katrine Lee Larsen er havnet i.

Her er selskabet blevet kritiseret for at have pyntet på, hvor meget genanvendt plast fra verdenshavene der egentlig er i badetøjet.

Som det lyder i en pressemeddelelse fra Forbrugerombudsmanden i forbindelse med politianmeldelsen:

'Det er kun en lille del, som virksomheden har kunnet dokumentere kommer fra fiskenet og andet plastik, der specifikt er blevet hevet op af havet.'

Samtidig påpeger Forbrugerombudsmanden, at Copenhagen Cartel har brugt en stribe udsagn i markedsføringsøjemed, der med overlæg har brugt uklar kommunikation om badetøjet.

De har således været 'egnet til at give forbrugerne et fejlagtigt indtryk af, at virksomhedens produkter udelukkende eller hovedsageligt består af genanvendt plastik fra havet, og at produkterne bidrager til at redde havet i større omfang, end det reelt er tilfældet'.

'Desuden vurderer Forbrugerombudsmanden, at udsagnene om bæredygtighed er egnede til at give forbrugerne et fejlagtigt indtryk af produkternes reelle klima- og miljøbelastning,' lyder det også.

Magasin købte sidste år Copenhagen Cartel, og i den forbindelse lød det fra varehusets Finance Director Michael Jelbo til B.T.

Katrine Lee Larsenblev inspireret til Copenhagen Cartel under en ferie.
Katrine Lee Larsenblev inspireret til Copenhagen Cartel under en ferie. Foto: Mathias Eis
Vis mere

»Vi er bekendt med de udfordringer, de har haft, og vi mener netop, at vi med vores erfaring og ressourcer, kan være med til at skabe et godt og stærkt brand.«

I forbindelse med den nuværende sag mener Michael Jelbo ikke, at Forbrugerombudsmanden har ret. 

»Forbrugerombudsmanden har vurderet at Copenhagen Cartel har benyttet udsagn i deres markedsføring, der kan vildlede forbrugeren og dermed har handlet i strid med markedsføringsloven.«

»Magasin var bekendt med de udfordringer Copenhagen Cartel stod overfor da vi opkøbte brandet, men vi kan dog ikke erklære os enige i Forbrugerombudsmandens vurdering af overtrædelsens grovhed.«

»Det er nu vores opgave, som nye ejere, at få styr på forretningen, så den lever op til det potentiale vi mener den har. Vi er allerede i fuld gang med at udbedre og sikre kommunikationen, så forbrugerne føler sig trykke og velinformerede, når de vælger Copenhagen Cartels produkter.«

»Vi går nu i dialog med de relevante myndigheder omkring den verserende sag, og har derfor ikke yderligere kommentarer.«

Katrine Lee Larsen har tidligere fortalt til B.T., at den langstrakte sag hos forbrugerombudsmanden daterer sig tilbage til 2021.

»Det er afgørende at bemærke, at vi siden da grundigt har revideret alt vores kommunikationsmateriale med en fast forpligtelse til klarhed og præcision,« har hun sagt til B.T.

Men nu er det selskab, hun har grundlagt, altså blevet politianmeldt.

Forbrugermanden noterer sig dog også i pressemeddelelsen:

'Copenhagen Cartel er efter Forbrugerombudsmandens henvendelser ophørt med at anvende nogle af de pågældende udsagn og har fjernet tidligere markedsføring af udsagnene fra alle deres platforme.'

Sagen har allerede haft konsekvenser for firmaet, der i deres seneste årsregnskab oplyste, at Forbrugerombudsmandens skrivelse til dem i 2022 og dækningen i B.T. og andre medier havde haft en negativ påvirkning.

'I 2022 modtog Copenhagen Cartel en skrivelse fra Forbrugerombudsmanden omkring kommunikation og »statement produkter«. Siden da, i marts måned 2023, blev Copenhagen Cartel en del af en mediehistorie i forbindelse med det store fokus på grøn omstilling og kommunikationen herom primært relateret til materialekomposition. Situationen har haft en negativ påvirkning på årets forventede resultat for 2023,' lød det. 

B.T. forsøger at få en kommentar fra Katrine Lee Larsen og Magasin om politianmeldelsen.