»Nej nej. For jeg ved slet ikke hvem Gitte Sejr er – og jeg ved ikke, hvem hun har stalket.«
Sådan lyder det fra Linse Kessler, da B.T. spørger hende hvorvidt hun har et godt råd til journalisten, der er blevet idømt 30 dages ubetinget fængsel for stalking.
Heldigvis havde Linse Kessler veninden Janni Ree med på sidelinjen, der fortalte realitystjernen, at hun altså godt ved hvem Sisse Sejr er.
»Prøv at høre søde skat. Hun er gift med Esben Bjerre og har stalket nogle andre personer,« lyder det rådgivende fra Janni Ree, der fortsætter:
»Jeg tror, at du har det godt med hende.«
Det ringer dog ikke en klokke hos Linse Kessler, der spørger om Sisse Sejr har været tarvelig eller streng.
Heldigvis for realitystjernen kommer Janni Ree hende igen til redning og forklarer, at Sisse Sejrs mand, Esben Bjerre, har været hende utro.
»Nå okay, så kan det godt være, at hun ikke har været helt skæv på den,« lyder det fra Linse Kessler.
Hvordan reagerer du selv på utroskab?
»Altså jeg har været utro hele mit liv, så jeg er den sidste, der skal sige at det er noget værre noget,« fortæller Linse Kessler med et grin til slut.
