Tv-personligheden Lene Beier og hendes familie har rykket teltpløkkerne op og er flyttet til Østrig.
Der er bare en ting, de havde glemt at lære inden da.
Lene Beier indrømmer nemlig over for Billed Bladet, at de ikke kan sproget.
Sammen med familien købte Lene Beier et hotel i Tyrol, som de har gjort klar for rullende kameraer.
Og netop istandsættelsen blev mærket af de manglende sprogkundskaber. Her var det særligt svært for Lene Beier og hendes mand at snakke med de lokale håndværkere.
Men det er ikke alle i familien, der kæmper lige meget med de tyske gloser.
Familiens yngste, Otto, går nemlig i en tysktalende skole, og han skulle efter sigende være den bedste til at tale tysk.
Så måske familien kunne overveje at lade sig inspirere af Otto og modtage tyskundervisning.
Det tror Lene Beiers mand, Anders Beier, dog ikke bliver en realitet. Og Lene Beier tilføjer:
»Vi snakker med folk, men vi har opgivet grammatikken, så vi snakker bare, så godt vi kan.«

