Lego, Lego, Lego, Lego.
Familien bag legetøjskoncernen dominerer nu stort toppen listen over de rigeste personer i Danmark.
Faktisk sidder de ifølge Bloombergs opgørelse over verdens rigeste på de fire øverste pladser herhjemme, skriver Finans.dk.
Samtidig styrtdykker Coloplast-milliardæren Niels Louis-Hansen samme sted.
Han var tidligere i år solidt den rigeste person i Danmark, men formuen er efterhånden samlet set skrumpet ind i år, og det har kostet.
Samtidig er det gået den anden vej for Kirk Kristiansen-familien, der alle har lagt milliardbeløb til formuerne.
Derfor kan Kjeld Kirk Kristiansen kalde sig 'Danmarks rigeste' med 7,21 milliarder dollar – lige knap 50 milliarder kroner – på bankbogen, hvilket rækker til en plads som nummer 316 i verden.
Sofie Kirk Kristiansen, Agnete Kirk Thinggaard og Thomas Kirk Kristiansen har alle samme ejerandel på hver lige omkring 46,4 milliarder kroner.
Først herefter følger så Niels Louis-Hansen så med sin formue på 46,2 milliarder kroner. Tidligere på året var den omkring ti milliarder kroner større.
Herefter kommer Anders Holch Povlsen. Han er god for lige over 38 milliarder kroner.