Senest den 1. november skal Lasse Rimmer flytte.

‘Stormester’-værten har nemlig endelig solgt sit hus i Karlslunde.

Den 153 kvadratmeter store villa har været til salg siden februar 2024, skriver Se og Hør. 

Men selvom skødet blev underskrevet tilbage i marts måned i år, er det først nu, han skal aflevere nøglerne og være ude.

Huset, der ligger omkring 30 kilometer syd for København, købte komikeren sammen med sin første kone tilbage i 2005, men efter parrets skilsmisse overtog han selv huset i 2009.

Allerede i 2024 forsøgte han at sælge huset, som han dengang boede i sammen med sin partner Line Hoffmeyer, som han on and off har været sammen med i mange år. 

Parret blev gift i 2019, men skilt igen kun to år senere. Siden fandt de sammen igen og flyttede tilbage til Karlslunde villaen, som altså i 2024 blev sat til salg.

I marts i år splittede de – efter ti år som kærester endeligt op – stort set samtidig med, at det lykkedes at få underskrevet en købsaftale på villaen, skriver mediet.

Lasse Rimmer har solgt villaen for 4.850.000 kroner. En smule under de 5.095.000 kroner, han i 2024 oprindeligt udbød huset til.