Umiddelbart er der en verden til forskel, men når der om lidt spilles Wimbledon, følger han med i spænding foran skærmen. Og særligt én spiller holder han øje med.
»Jeg synes, at han er skidedygtig og spændende, fordi han ligesom ligger uden for normen,« siger rockstjernen Lars Ulrich med et anerkendende nik. Om Holger Rune.
Som trommeslager i et af verdens største rockband har det i 42 år været trommestikkerne, han smashede med, og at han i dag nøjes med at se på tennis, er der nok mangen en Metallica-fan, der er taknemmelig over.
For det kunne have været Lars Ulrich, der var en legende på den bane. Ligesom hans far, Torben Ulrich, farfar Einar, onkel Jørgen og fætter Stein er det.
»Der er lidt at leve op til med Ulrich-navnet,« griner han.
Da Lars Ulrich voksede op i Gentofte nord for København, var hans far Torben allerede en stor tennisstjerne. Men også jazzmusiker.
Han husker, hvordan hjemmet vrimlede med spændende mennesker.
»Huset var fyldt med musik og kreative mennesker fra København. Min mormor (Gudrun Barfoed, red.) var jo skuespiller på Det Kongelige Teater, så der kom masser af skuespillere. Inklusive min onkel Preben Mahrt, og jeg legede med min fætter Max Hansen og kusine Anne Marie Max Hansen,« fortæller han.
Men huset var ikke det eneste spændende sted. For allerede som lille dreng viste Lars Ulrich stort talent på tennisbanen og opnåede snart at blive en del af den danske tenniselite i sin aldersklasse.
Det var derfor en stålsat Lars Ulrich, der som 16-årig overtalte sine forældre til at flytte til USA for at forfølge drømmen om en international karriere.
En drøm, der hurtigt brast.
»Vi flyttede til USA og landede i Newport Beach syd for Los Angeles decideret for, at jeg skulle gå på high school dér på samme skole, hvor min fars tennisven Roy Emersons søn Antony gik.«
»Planen var, at jeg skulle være på tennisholdet sammen med ham. Og så skete der det, som jeg ikke havde regnet med,« fortæller Lars Ulrich og slår en høj latter op, inden han fortsætter:
»Jeg var faktisk slet ikke blandt de syv til ti bedste tennisspillere i aldersklassen på den skole, så jeg kom ikke engang på tennisholdet, var ikke god nok til at komme på holdet.«
Han ryster lidt på hovedet af sig selv og sit unge jeg. Og smiler så.
»Så det var liiiige en svær morgen, da det gik op for mig, og jeg fik at vide, at jeg ikke var god nok til at komme på det hold på dén skole, som jeg var rejst derover for,« indrømmer han med et grin.
Hyggetennis
»Men når nu jeg tænker tilbage på det, så var den danske tennistendens – hvis jeg skal skære det ud i pap – mere centreret omkring hyggen.«
»Det var noget med at tage ned til HIK (Hellerup Idræts Klub, red.), spille en times tennis og så få en bajer bagefter. Det kunne man godt komme langt på i Danmark,« forklarer Lars Ulrich og fortsætter:
»Så da jeg kom til USA, blev jeg mødt af dem, der virkelig var interesserede i at blive professionelle spillere. De trænede otte til ti timer om dagen. Fuldstændig fabriksagtigt.«
»De var motiverede på et helt andet niveau end i Danmark, og der kunne jeg jo slet ikke følge med og var heller ikke interesseret i at lægge så meget tid og energi i.«
»Så da jeg var 16-17 år gammel, kunne jeg godt se, at tennis nok ikke ville blive det centrale i mit liv. Og så faldt jeg tilbage på musikken,« fortæller han om den spirende interesse for hård rock.
Som vi alle ved, hvad endte i.
»Der gik ikke mere end et par dage, før jeg tog musikken op igen og begyndte at blive mere seriøs omkring det. Så der er ikke noget at fortryde.«
»Jeg er meget på det rene med de valg, som jeg har taget hen ad vejen.«
Men glæden over at se en velturneret smash sidder stadig i ham. Og han lægger ikke skjul på, at han især nød at se den kun 20-årige Holger Rune brillere i French Open for nylig.
»Det er jo spændende med ham. Specielt efter, at Caroline har kørt det så meget på damesiden og repræsenteret Danmark i så mange år,« siger Lars Ulrich om at følge den danske tenniskomet Holger Rune.
»Godt nok følger jeg ikke med til daglig, men for mig virker det, som om der i øjeblikket finder et generationsskifte sted.«
»Der er tre, som har domineret herretennis de sidste 20 år: Federer, Nadal og Djokovic, og godt nok følger jeg ikke med til daglig, og nu er Djokovic jo stadig på, men Federer er stået af og Nadal måske på vej, så det er en spændende tid.«
»Og hvis der er en dansker med i det skifte, som er på det niveau, så er det spændende. For der har aldrig været en dansker helt oppe i toppen,« lyder det fra rockstjernen Lars Ulrich, som ikke lægger skjul på, at han er stolt over at være dansker.
»Jeg følger alt det danske, og når Danmark spiller fodbold i Qatar, sidder jeg selvfølgelig og følger med i kampene.«
»Jeg så også dem alle, da vi spillede EM. Straffesparket og hele lortet,« siger han med himmelvendte øjne om det katastrofale straffespark, der sendte Danmark ud af EM i semifinalen.
»Så jo, jeg er stolt over at være dansker hver dag, men jeg sidder ikke og læser op på, hvem Holger Rune har spillet med i tredje runde i Holland eller andre mindre turneringer. Jeg følger med i de store. Og nu kommer Wimbledon og så US Open, og det glæder jeg mig til at følge.«
Metallica spiller i Parken, København 14. og 16 juni 2024
