Lars Ranthe mærker døden rykke tættere på: 'Det gør ondt'
Den 56-årige skuespiller Lars Ranthes tanker kredser om livets afslutning, men han forsøger at finde håb i hverdagen.

Den 56-årige skuespiller Lars Ranthes tanker kredser om livets afslutning, men han forsøger at finde håb i hverdagen.

Lars Ranthe mærker, at livets målebånd bliver kortere.
Den 56-årige skuespiller er nået til en alder, hvor døden kommer tættere på, og hvor flere mennesker omkring ham pludselig falder bort.
Det fortæller han i et stort interview med magasinet Liebhaverboligen Sommerhus.
»Det er en alder, hvor man reflekterer mere over livet. Jeg ser flere af mine venner dø – af hjertestop og kræft. Jeg ved godt, at der ikke er så meget tilbage af målebåndet. Hver gang det er jul, klipper man omkring en centimeter af.«
Døden og tabet er dog langt fra nyt for Lars Ranthe.
Begge hans forældre døde af demens, og i omkring 15 år oplevede han, hvordan de langsomt forsvandt for øjnene af ham.
For skuespilleren var sygdommen som at se et barns udvikling i omvendt rækkefølge. Dag for dag mistede forældrene mere af sig selv, mens kontakten til dem gradvist forsvandt.
Lars Ranthe fortæller, at netop »det gør ondt« på en måde, der er svær at beskrive – som at se et billede, man elsker, blive visket ud, indtil der til sidst kun er et hvidt lærred tilbage.
Oplevelsen har haft store konsekvenser for Lars Ranthe, der kalder demens for en sygdom, der rammer de pårørende hårdt.
I dag har både tabene og de svære perioder skærpet hans taknemmelighed, for de små ting i livet: Foråret, tiden med sin partner, et glas vin i haven og arbejdet med at bygge et skur ved sommerhuset sammen med en ven.
Lars Ranthe er aktuel i biograffilmen ‘Vores løfte’, hvor han spiller over for Danica Curcic.