Bryllupsklokkerne bimler hos Rasmus Kolbe.

Den 31-årige youtuber med kunstnernavnet Lakserytteren har nemlig været på knæ for kæresten Sarah Olufsen og fået et ja.

Det afslører Rasmus Kolbe selv i et opslag på Instagram.

'Stillede Sarah det store spørgsmål. Hun havde heldigvis JA-hatten på,' skriver han til en række billeder af det nyforlovede par på restaurant, hvor Sarah Olufsen viser forlovelsesringen frem.

Rasmus Kolbe og kæresten Sarah Olufsen flyttede sammen i starten af 2022. Her er parret til premiere på 'Retfærdighedens ryttere'. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Rasmus Kolbe og kæresten Sarah Olufsen flyttede sammen i starten af 2022. Her er parret til premiere på 'Retfærdighedens ryttere'. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix Foto: Emil Helms
Vis mere

Kort før jul kunne youtuberen og molekylærbiologen også afsløre, at de venter deres første barn sammen til sommer.

Nu har den højgravide Sarah Olufsen så også fået en diamantring med tre sten på fingeren.

Det kommende ægtepar bor til daglig sammen i en lejlighed på Frederiksberg.

Rasmus Kolbe laver primært YouTube-videoer og bøger til børn, men voksne vil nok også kunne kende ham fra forrige års 'Vild med dans'-sæson, hvor han for en kort fornøjelse dansede med Mille Funk.

Derudover er han kreativ direktør i et marketingbureau.

Hans kommende kone Sarah Olufsen er molekylærbiolog.