At Linse Kessler ikke altid følger reglerne, kommer nok ikke bag på nogen. 

Det gør hun heller ikke, når det kommer til hendes hormonpiller, Trisekvens, som hun altså anskaffer sig på det sorte marked. 

Det fortæller hun i Radio IIII- programmet 'Det, vi taler om'.

Linse Kessler har i mange år taget hormonpiller for at mindske den effekt, overgangsalderen ville have på hendes udseende. 

Familien fra Bryggen-stjernen bildte for over syv år siden lægen ind, at hun døjede med store gener fra overgangsalderen og fik udskrevet pillerne.

Men blot få måneder senere bad lægen hende om at tage en pause, da hun fik for stor en dosis. 

Det stoppede dog ikke Linse Kessler, der sidenhen bare har skaffet pillerne på det sorte marked, fortæller hun i programmet.

Det er dog ikke bare en tilfældig kilde, der giver hende adgang til pillerne. Hun understreger overfor SE og HØR, at hun naturligvis kender den person, der skaffer hende pillerne. 

Hun har heller ikke tænkt sig at stoppe lige foreløbigt, da lægerne ikke har en finger at sætte på hendes helbred, når hun har været til rutinetjek. 

»Jeg er meget sund og rask, og især for en 59-årig, de er meget glade hver gang. Jeg tror også, det er derfor, jeg tør. Jeg tror jo, jeg er udødelig,« siger hun til mediet. 

Linse Kessler fylder 60 år den 31. marts.