Den danske landsholdsspiller Jonas Wind har netop kastet et større millionbeløb efter en bolig i Hovedstaden.
Mere præcist har han købt boligen oven over sin nuværende lejlighed, som han har ejet siden 2020.
Det skriver Se og Hør.
Lejligheden på 148 kvadratmeter rummer fire værelser og har ikke været offentligt udbudt til salg, hvorfor det ikke vides, hvor meget fodboldspilleren har måttet forhandle sig til for at blive ejer af den.
Ifølge Se og Hørs oplysninger skrev begge parter under på købet i slutningen af februar.
Han ejer nu både en 95 kvadratmeter stor lejlighed, som han i 2020 betalte 5.750.000 millioner kroner for, sammen med den nyindkøbte lejlighed, der rummer endnu flere kvadratmeter.
Til dagligt spiller den danske offensive fodboldspiller for Bundesliga-klubben Wolfsburg, men han har været plaget meget af skader i løbet af sæsonen.
I efteråret måtte han gennemgå en operation, efter han pådrog sig en lårskade og var ude på ubestemt tid.
Jonas Wind har tidligere spillet for den københavnske fodboldklub F.C. København.
