'Korpset'-deltager åbner op om vild fortid: Kæmpede med alkoholmisbrug
Nikolai S. Gades liv har budt på krise efter krise - en hændelse viste sig at ændre alt.

Nikolai S. Gades liv har budt på krise efter krise - en hændelse viste sig at ændre alt.

Den 'Korpset'-aktuelle Nikolai S. Gade stoppede sin ishockeykarriere i 2021.
Siden skiftede han fokus og lagde al energi i sin bilforretning, der til en start klarede sig ganske glimrende.
Men sådan blev det ikke ved.
Til TV 2 åbner Nikolai S. Gade op en voldsom fortid, der bød på kokain, alkoholmisbrug, fest og fart over feltet.
Gentagne gange har den tidligere professionelle ishockeyspiller sat sig bag rattet trods store mængder indtaget alkohol.
Første gang han blev vinket ind til siden af politiet, viste en blodprøve, der blev taget på stationen, at han havde en promille på hele 2,6.
Hans bil blev beslaglagt, og han fik i samme omgang frakendt sit kørekort. Dagen derpå ankom han gående til sin far, hvor han måtte krybe til korset.
»Jeg er nødt til at fortælle noget lort, der er sket,« indledte han samtalen, hvorefter han fortalte sin far om episoden ifølge TV 2.
Ordren fra faren lød, at han skulle stoppe med at drikke, men han fortsatte.
Bilforretningen begyndte at gå ned ad bakke, og alkoholen blev pludselig også brugt som en flugt fra følelserne.
En aften viste sig dog at blive ganske skelsættende for Nikolai S. Gade.
Ifølge TV2 husker han, at have drukket sig 'bankelam' til en julefrokost, hvor han endnu engang tog bilen hjem.
Historien gentager sig selv, og igen blev han stoppet af politiet med en promille på 2,6.
Denne gang risikerede han en fængselsstraf, og dagen derpå stod endnu mere dyster hen end tidligere. Han havde ikke længere lyst til at leve.
Midt i mørket kom han i tanke om sin fars ordre om at stoppe med alkoholen, og nu skulle det være slut.
Han stoppede med at arbejde, satte sit hus til salg og begyndte i 'Anonyme Alkoholikere'.
I 2025 blev Nikolai S. Gade idømt 60 dages ubetinget fængsel for sin seneste spritkørsel, som han fik lov til at afsone med fodlænke.
I dag er han ædru. Det har han været siden december 2024, hvor hans sidste dråbe alkohol blev indtaget til julefrokosten, der endte med spritkørsel.