Kongehusets kjoledesigner jagtede kærligheden på Facebook: 'Folk gemmer sig bag skærmen'
»Jeg er træt af alle de der datingapps,« lyder det fra Lasse Spangenberg.

»Jeg er træt af alle de der datingapps,« lyder det fra Lasse Spangenberg.

Sidste år havde kongehusets kjoledesigner, Lasse Spangenberg, fået nok af den digitale datingscene, hvor de fleste mødes gennem apps.
Der måtte være en anden måde at gøre det på.
Derfor valgte han at skrive en kærlighedsefterlysning på Facebook.
»Jeg savner sådan en mand. Han må gerne være høj, muskuløs, tatoveret og have hår på brystet. Men vigtigst er et godt menneske. Hjerte før muller,« lød begrundelsen dengang til B.T.
Kjoledesigneren havde dog intet held med sit opslag.
»Jeg er træt af alle de der datingapps, hvor folk gemmer sig bag skærmen. De kan det hele, men vil intet - og så sker der ingenting.«

»Men det (Facebook-opslaget, red.) nyttede jo heller ikke noget,« fortæller han inden premieren på 'Devil Wears Prada 2' tirsdag aften.
Spangenberg har dog - muligvis - været heldig at møde nogen andetsteds:
»Jeg skal nok melde ud, når jeg ved mere,« røber han hemmelighedsfuldt.