Den fiktive seniorkorrespondent Kirsten Birgit har igen skilt vandene.

For den satiriske karakter, som skuespiller Frederik Cilius står bag, er kommet i modvind efter et opslag på Twitter.

Her deler den satiriske profil en kritik af DR sammen med sin begejstring for det nye DR-program 'En særlig samtale', hvor journalister med funktionsnedsættelse fra TV Glad stiller en kendt dansker spørgsmål.

'DR Koncern bør tænke grundigt over, at for de 3,9 milliarder kroner, som de modtager om året, er det bedste indhold lavet af 15 spassere …' skriver Kirsten Birgit på Twitter.

Frederik Cilius Jørgensen er satiriker, skuespiller og uddannet klarinettist. Frederik Cilius er især er kendt for rollen som Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm i 'Den Korte Radioavis' på R8dio.
Frederik Cilius Jørgensen er satiriker, skuespiller og uddannet klarinettist. Frederik Cilius er især er kendt for rollen som Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm i 'Den Korte Radioavis' på R8dio. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Men det er bestemt ikke alle, der har taget godt imod satiren.

Særligt brugen af det nedsættende udtryk 'spasser' har nemlig kastet et hav af negative reaktioner af sig på Twitter-opslaget.

  • Hvad er du så hvis du bruger den slags benævnelse for andre? Et kæmpe røvhul, vel.
  • »Spassere« ligefrem. Hvor er det dog ulækkert skrevet.
  • Skam dig. Jeg er mor til et barn med CP. Hvis intelligens og empati langt overstiger din formåen.
  • Det er ærgerligt, at du er så mobbe agtig, du kunne ha været sjov
  • »Satire« i 2023 handler primært om at finde nye og mere subtile måder at sparke nedad på.

Frederik Cilius har afvist at kommentere historien overfor B.T.

Fans af Kirsten Birgit vil dog vide, at det er en fast joke, at den fiktive seniorkorrespondent har en forkærlighed for personer med funktionsnedsættelse.

Kirsten Birgit har flere gange i sit radioprogram 'Den korte radioavis' på satirisk vis slået fast, at hun finder tv med personer med Downs syndrom for »livsbekræftende« som en parodi på, at tv-seerne mæsker sig i deres egen forestillede overlegenhed.