Kesi lukker og slukker: 'Det har været en fornøjelse'
Den danske rapper har takket af efter knap to år i iværksætterrollen.

Den danske rapper har takket af efter knap to år i iværksætterrollen.

Efter næsten to år er det slut.
Den danske rapper Kesi takker af som kreativ direktør for tøjkollektionen Foreverlast, som er et samarbejde mellem ham og det klassiske sportsmærke Everlast.
Det betyder derfor, at kollektionen lukker permanent.
I et opslag på Instagram deler Kesi, med det borgerlige navn Oliver Kesi, nyheden.
'Det, der startede som en idé, endte med at blive meget mere end bare tøj. Vi fik skabt et community, samlet mennesker og stablet nogle ret skøre events på benene. Og vigtigst af alt fik vi sat vores eget lille præg på kulturen', skriver han i opslaget.
Han takker alle dem, der har støttet op om projektet.
'Kæmpe tak til alle jer, der har købt tøjet, mødt op, bakket op om vores skøre idéer og været en del af rejsen. Uden jer havde det ikke været det samme.'
Opslaget afsluttes med en lille åbning over for mulige nye projektet i samme stil i fremtiden:
'Og hvem ved, måske er det ikke sidste gang, vi skaber noget sammen.'
Foreverlast blev officielt lanceret i januar 2025.
Du kan se hele opslaget her: