Reaktioner fra kendte danskere vælter ind ovenpå nyheden om Peter Bellis død.

For det første har musiker Lars Lilholt på Facebook delt et gammelt billede, hvor han drikker en øl med Peter Belli.

»'Ulven Peter' og 'Han er oppe kl 8' var nogle af de første sange på mit repertoire. Kære Peter: Æret være dit minde,« skriver han til billedet.

Statsminister Mette Frederiksen har også lavet et opslag.

Peter Belli gik på pension i 2017.
Peter Belli gik på pension i 2017. Foto: Betina Garcia
Vis mere

På Instagram skriver hun, med reference til Peter Bellis gamle hit 'København (fra en DC-9)

»Tak for sangene. Du store stemme. Må du hvile i fred. Måske du nu får lov at se København. Kigge ned, når solen står højt over byen.«

Musiker Michael Falch har lavet et længere opslag på Facebook, som han indleder med:

»Ulven kommer ikke mere. Nu skal vi også til at lære at acceptere at leve i et land uden Peter Belli! Det måtte jo komme, tænkte vi vel i vores stille sind, mens vi på afstand oplevede ham ældes og svækkes, men Danmark mister så vigtig identitet ved dette tab.«

Michael Falch skrev i 1997 sangen 'Talisman' til Peter Belli.
Michael Falch skrev i 1997 sangen 'Talisman' til Peter Belli. Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix
Vis mere

Dj og radiovært Dan Rachlin skriver på Facebook:

»"Rock'n roller, popsanger, skuespiller, bingovært og gennemgående et rigtig dejligt menneske. Med lidt i held i sprøjten, var han også blevet en international stjerne.«

Han fortsætter: 

»Peter Belli er død, og det kommer, desværre, ikke som den store overraskelse, han var så skrøbelig til sidst. Jeg har mødt ham adskillige gange, jeg har interviewet ham adskillige gange, og ville ønske at fortælle hele den vanvittige historie med ham som guide. Hvil i fred gamle ulv.«

Peter Belli døde torsdag den 8. juni, 79 år gammel.
Peter Belli døde torsdag den 8. juni, 79 år gammel. Foto: Esben Salling/Ritzau Scanpix
Vis mere

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt skriver på Twitter:

»Peter Belli er i dag draget 'væk fra vort kvarter' i en alder af 79. Tak for glæden og musikken. Generationer har gjort hans toner til folkeeje. Ære være hans minde.«

Skuespiller Pilou Asbæk skriver på Twitter:

»Peter Belli. En legende. TAK...bare TAK.«

Pilou Asbæk er en af de mange kendte danskere, der hylder Peter Belli.
Pilou Asbæk er en af de mange kendte danskere, der hylder Peter Belli. Foto: Taylor Jewell/AP/Ritzau Scanpix
Vis mere

Dj og tidligere radiovært Nicholas Kawamura skriver i en 'story' på Instagram:

»Peter Belli - en af de allerstørste.«

Sangerinde Monique Spartalis skriver på Facebook:

»Dejligste, sødeste mest fantastiske Peter. Jeg er så ked af at høre, at du ikke er her mere. Jeg sender så mange varme tanker til June og hele familien. Tak for alt det du har givet os alle.«

Hun fortsætter:

»Jeg er så utrolig glad for, at jeg fik lov til, at spille Rocky horror (picture) Show, med dig på Nørrebro teater, hold op en fest vi havde hver aften. Livet var bare en smule mere farverigt med dig i den. Jeg sender så mange knus, varme og tanker til der hvor du er.

Musiker Mattias Kolstrup har delt et billede af Peter Belli på motorcykel i en 'story' på Instagram.

Peter Belli døde torsdag den 8. juni efter længere tids sygdom. Han blev 79 år.