Flere kendte danskere har lørdag formiddag fulgt med i Andreas Mogensens opsendelse ud i rummet.

Tv- og radiovært Anders Breinholt, der for nylig havde Andreas Mogensen med i sin og Anders Lund Madsens podcast 'Anders og Anders', deler på Instagram flere billeder fra deres seneste møde.

'Verdens bedste Andreas Mogensen og familie … God og sikker tur,' skriver Anders Breinholt til opslaget.

Tv-vært Sofie Linde følger også med – og har i en Instagram-story delt en video af opsendelsen med teksten:

'Fantastisk. God rejse Andreas Mogensen'

Sofie Linde følger også med i Andreas Mogensens rumrejse.
Sofie Linde følger også med i Andreas Mogensens rumrejse. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vis mere

Andreas Mogensen skal som udgangspunkt befinde sig på Den Internationale Rumstation i seks måneder.

I den forbindelse har han offentliggjort en playliste med musik, som han kan lytte til deroppe – inklusiv musik fra danske Suspekt.

Og det bemærker Emil Simonsen fra rapgruppen, der ligeledes har delt en video af opsendelsen i en Instagram-story med teksten:

'Andreas Mogensen er for syyyyyyyg. God tur, god lytter deroppe'.

Kulturminister Jakob Engel-Schmidt skriver på Twitter:

'T-0. God tur Andreas Mogensen'

Til sidst lyder der en hilsen fra 'Badehotellet'-skuespiller Cecilie Stenspil, der på sin Instagram-profil har delt et billede af raketten med teksten:

'Flyv forsigtigt Andreas Mogensen'.

Følg B.T.s livedækning af Andreas Mogensens rumrejse HER.