Kendt vært køber helt særlig ejendom
Den kendte komiker Amin Jensen vil holde events og arrangementer i sit nyindkøbte forsamlingshus.

Den kendte komiker Amin Jensen vil holde events og arrangementer i sit nyindkøbte forsamlingshus.

'Hit med sangen'-vært Amin Jensen er blevet et forsamlingshus rigere.
Han er nemlig blevet den heldige indehaver af Sydstevns Forsamlingshus.
Det skriver Sjællandske Nyheder.
Efter forsamlingshuset har stået forladt i nogle år, har den danske komiker Amin Jensen nemlig underskrevet en købsaftale og overtager ejendommen 15. juli.
»Jeg var nervøs for at købe det, for det er dobbelt så stort som det, jeg havde regnet med, jeg skulle have,« fortæller han til mediet.
For han har nemlig længe ønsket at have et sted, hvor han kunne holde events, arrangementer og optrædener. Først skal forsamlingshuset dog sættes i stand og gøres til et nyt kulturelt samlingspunkt på Stevns.
Samtidig understreger Amin Jensen, at efter 33 år i showbizbranchen kender han sangere, komikere, revyfolk og skuespillere, men han vil også lave egne arrangementer i det kommende kulturelle samlingspunkt.