Caspar Eric og Emma Holten flytter nu sammen, skriver SE og HØR.
Parret, der ifølge mediet har haft adresse hver for sig indtil nu, flytter nu for alvor sammen.
De flytter ind i nye omgivelser i foråret, når de slår sig ned i deres nye hjem.
Det drejer sig om en mere end 100 kvadratmeter stor lejlighed midt i København, som har kostet syv millioner kroner.
Caspar Eric er født med cerebral parese, et handicap, der gør, at han halter på det ene ben. Handicappet er et centralt tema i Erics forfatterskab, og hans seneste digtsamling, 'Crip', udforsker netop dette.
Den dansk-svenske debattør og forfatter Emma Holten blev første gang kendt, da hun i 2011 blev udsat for hævnporno. Hun besluttede at lade sig fotografere nøgen og offentliggøre billederne for at vise, hvordan hun selv ville ses.
Hun skabte igen debat, da hun i 2024 udgav bogen 'Underskud: Om værdien af omsorg'. Bogen vandt i 2025 Læsernes Bogpris.
