Kendt dansk skuespiller arbejder som sosu-hjælper


Når TV 2's stjerneserie 'Løgnen' afbilleder sosu-faget, føles det formentlig bekendt for især én af de medvirkende skuespillere.
39-årige Stephanie León, som har en rolle i serien om et kommunalt sosu-team, arbejder nemlig selv som sosu-hjælper i virkeligheden.
Ved siden af skuespillerjobbet har hun i de seneste to år afløst på et hospital, fortæller hun til TV 2.
»For mig er begge ting lige vigtige,« siger hun om at arbejde som social- og sundhedshjælper – et fag, som er kendt for at være en del mindre glamourøst end det at spille skuespil og længe er blevet kædet sammen med med dårligt image og dårlig løn.
Sammenlagt har skuespilleren været 20 år i sosu-faget. I Løgnen spiller hun den 39-årige Anette, mor til 21-årige Sille, som spilles af den danske rapstjerne Tessa.