»Jeg må indrømme, der fik jeg tårer i øjnene,« fortæller Keld Heick.
Når han og Hilda Heick den 6. februar har spillet deres allersidste koncert, venter blandt andet et møde med kong Frederik i maj.
Keld Heick har nemlig fået tildelt Ridderkorset for sit mangeårige bidrag til dansk musik.
B.T. har i forbindelse med deres kommende afskedskoncert mødt dansktop-ægteparret til en snak om karrierens op- og nedture.
Et af højdepunkterne var, da Keld Heick i efteråret fik at vide, at han var blevet indstillet til at modtage kongehusets Ridderkors.
»Der var en, der havde ringet og sagt, at Keld var blevet indstillet. Der gik lang tid, uden vi hørte mere, så vi tænkte, at det nok ikke blev til noget. Men en dag, jeg tømte postkassen, lå der pludselig en foret konvolut,« fortæller Hilda.

»Jeg må indrømme, der fik jeg tårer i øjnene,« fortæller Keld og tilføjer:
»Det havde jeg virkelig aldrig forestillet mig.«
Når man modtager Ridderkorset, skal man en tur på Amalienborg og takke kong Frederik.
Keld Heick fortæller, at det for hans vedkommende bliver den 11. maj, og han ved også godt, hvad han vil sige til Kongen.

»Jeg vil gerne holde for mig selv, præcis hvad jeg vil sige, men vi har jo en fælles lidenskab i og med, at vi begge er fuldstændig sportsgale. Så det bliver let at tale om,« smiler han.
Keld Heick tilføjer, at han blandt andet fik syn for kong Frederiks glæde ved sport, da de begge deltog i et street-fodboldevent i København under EM i fodbold i 2021.
»Der spillede jeg fodbold med ham, og han er jo bare enormt lige ud af landevejen. Der var ingen fine fornemmelser. Det var bare 'dav med dig'. Så jeg glæder mig til at hilse på ham.«
Hilda skyder ind, at de derudover tilbage i 1990'erne var så heldige at blive inviteret med til et af Kongehusets kulturballer.

De kom desværre ikke til at sidde ved bords med nogle af Kongehusets medlemmer, men da der efterfølgende blev spillet op til dans, forsøgte Hilda at få Keld til at byde dronning Margrethe op.
»Hun var jo ude og danse med så mange andre, der var meget mindre end hende. Men Keld sagde nej. Han turde ikke,« griner hun og tilføjer:
»Det er ikke en dansende mand, jeg blev gift med.«
Adspurgt om Hilda ikke også bør modtage et Ridderkors, afviser hun beskedent:
»Nej, det gør jeg mig ikke nogle forhåbninger om. Overhovedet ikke. Som jeg siger: 'Jeg er ikke kunstner. Jeg er den praktiske ged i vores foretagende'.