I sin lange musikkarriere har Keld Heick været ude for lidt af hvert.

Også beundrende øjne, lumre blikke og frække tilbud fra kvinder, der har haft et særdeles godt øje til ham. Og engang gik det næsten galt.

Det fortæller Keld Heick i podcasten 'Mit yngre jeg'.

En podcast, hvor han ser tilbage på sit liv og den person, han var engang. 

Der var nemlig på et tidspunkt en anden pige, der kom tæt på musikeren, der han var ude på et spillejob, fortæller Keld Heick.

Heldigvis skete der dog ikke mere.

Keld og Hilda Heick er nok kendt som et af Danmarks mest solide par og har været kærester, siden de var teenagere.
Keld og Hilda Heick er nok kendt som et af Danmarks mest solide par og har været kærester, siden de var teenagere. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

»Der skete ikke noget, fordi jeg stoppede mig selv i tide,« forklarer han.

Keld Heick huskede sig selv på alt det gode, han havde, og den pige i Hilda, han allerede havde fundet.

Alligevel kan sådanne situationer jo være svære at håndtere, påpeger han.

»Det kan være svært at modstå, fordi man jo selvfølgelig godt kan lide at blive beundret, men dertil og så ikke længere,« påpeger han.

Keld Heick fortalte det derfor også straks til Hilda.

»Hun blev selvfølgelig ked af det, og der sagde jeg: 'det sker aldrig mere',« fortæller han og tilføjer:

»Og det har det heller ikke gjort.«

Keld og Hilda Heick har dannet par, siden de var teenagere.

Tidligere i år fyldte han 80 år, og her lidt senere i maj følger hun trop og kan fejre det samme.