Forfatter og tidligere skribent, Katherine Diez, kan skrive en ny ting på sit CV.
36-årige Diez skal nemlig være vært på et nyt realityprogram på Prime Video, oplyses det i en pressemeddelelse.
Programmet bærer titlen 'Villa of Broken Dreams' og får premierer i Danmark den 26. november.
I programmet kommer man tæt på otte kendte singlers turbulente kærlighedsliv - og følger deres personlige udvikling og romantik i luksuriøse omgivelser på Cypern.
Foruden Katherine Diez, vil den tidligere Big Brother-deltager Jill Liv Nielsen - måske bedre kendt som Dildo Jill - være programmets såkaldte 'love coach'.
De otte singler, der flytter ind i villaen, er sanger Kevin ’Bro’ Andreasen, bokser Sarah Mahfoud, journalist og podcastvært Nikita Klæstrup, tidligere fodboldspiller Martin Svensson, influencers og content creators Camilla Frederikke og Frida Bolm, tidligere Bachelor Casper Berthelsen og vinder af Forræder – Ukendt Grund 2024, Marc Karaket Nielsen.
