Influencer og forfatter Katherine Diez og journalist Kåre Quist er kærester, hvis man skal tage ordlyden på rygtebørsen Reddit for gode vare.
Men det er ikke altid, at man bør gøre det.
Mediet Her&Nu har nu foreholdt 36-årige Diez rygtet.
»Hvis I virkelig vil vide noget om mit privatliv, så synes jeg da godt, at vi kan understrege én gang for alle igen, at jeg har aldrig nogensinde haft noget at gøre med Kåre Quist. Det kan vi ikke få sagt en gang for meget. Jeg har aldrig mødt manden, så jeg er stadig rystet,« siger Katherine Diez til mediet.
Hun ønsker ikke at sætte flere ord på sit kærlighedsliv over for mediet, men hun understreger, at hun er »meget, meget glad«.
Katherine Diez har tidligere været i et forhold med tv-kok Adam Price og EU-kommissær Dan Jørgensen (S).

