Karsten Ree vurderer, at han kan klare sig i flere måneder.

I kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine er fænomenet 'prepping' kommet til Danmark, og den kendte milliardær er klar, hvis den helt store krise pludselig rammer landet.

Karsten Ree nævnte allerede for to år siden i podcasten 'Det vi taler om', at han var begyndt at fylde sit og Janni Rees hjem i Vedbæk med proviant.

Torsdag aften da parret tropper op til gallapremieren på musicalen 'Askepot The Musical', er de ikke blege for at kalde sig selv for 'preppere' og uddyber:

Janni og Karsten Ree til gallapremiere på 'Askepot The Musical'.
Janni og Karsten Ree til gallapremiere på 'Askepot The Musical'. Anthon Unger

»Jeg har en generator i kælderen, sovepladser og konserves,« fortæller Karsten Ree og fortsætter:

»Man ved aldrig, hvad der kan ske. Det er en rigtig møgsituation.«

Rusland indledte deres invasion af Ukraine den 24. februar 2022, og det var netop her, at Karsten Ree gik i gang med at gøre sig klar, til hvis krigen skulle ramme Danmark.

»Jeg har prøvesmagt en af skildpaddesupperne med mindst en liter i. Det smagte meget godt,« fortæller han med et smil og vurderer, at de foreløbigt vil kunne klare sig i et godt stykke tid.

»Foreløbigt en uges.. Arh to uger - tre uger. Hvis vi ikke får mere at spise end i Gaza, så kan vi holde os i flere måneder.«

Janni Ree fortæller, at hun er med i projektet og tilføjer:

»Man begynder jo efterhånden at blive bange. Jeg tænker, 'kommer der en tredje verdenskrig?'.

Se Karsten Ree fortælle om sit prepper-projekt i videoen øverst.

Du kan også læse om folketingsmedlem Søren Espersens tanker om 'prepping'.

I Norge og Sverige har myndighederne opfordret befolkningen til at ruste sig til at kunne klare sig i hjemmet i nogle dage, og nu er Søren Espersen også begyndt at købe ind fra Beredskabsforbundets liste over ting, man bør have i hjemmet.

Læs mere HER.