Han købte villaen for et ottecifret millionbeløb – og nu sælger han den igen for det dobbelte.
Hitmageren TopGunn står nemlig på papiret til at tjene styrtende på sin luksusvilla på Frederiksberg, som han ifølge Se og Hør netop har sat til salg.
Ifølge mediet har manden bag hits som '6 liter' og 'Kongens Have' nu sat den monstrøse villa til salg for lige knap 40 millioner kroner.
Villaen er købt for 18 millioner kroner for to år siden, og han står altså ifølge mediets oplysninger til en svimlende gevinst på over 20 millioner kroner.
Med i regnestykket skal dog, at TopGunn har brugt mange millioner på blandt andet at sætte boligen på 429 kvadratmeter og kælderen på 164 kvadratmeter i stand og på at få bygningens facade og tag til at stå skarpt.
Dermed er gevinsten på de 20 millioner altså formentlig lige højt nok sat, men ikke desto mindre står rapperen til at hive 40 millioner ind på kontoen, hvis en køber bider på til den udbudte pris.
Du kan se den luksuriøse villa HER.

